Gennem udstillingstemaet Papirets Hukommelse: Aftryk fra Naturen udforskede kunstnere papir som en levende palimpsest – et materiale, der absorberer og bevarer de lagdelte spor af liv. Oprindeligt fra græsk palin (igen) og psēstos (skrabet), var en palimpsest et manuskript, hvor ældre skrift delvist blev slettet for at give plads til ny tekst, mens rester af originalen forblev. I dag refererer ordet mere bredt til enhver overflade eller genstand, der indeholder synlige lag af forandring, erindring eller historie.
Papir er mere end en overflade til mærker – det er en følsom krop, der husker. Hver fold, krølning og aftryk afspejler både naturens og den menneskelige tilstedeværelses gestus og forvandler papir til et kar for erindring. Når papir skabes af andre materialer – slidte tekstiler, håndskrevne sider eller plantefibre – bevarer det noget af sin oprindelse. Disse indlejrede historier forbliver synlige eller følbare og danner en stille kontinuitet mellem fortid og nutid. Gennem de taktile og gentagne processer i papirfremstilling – rivning, pulpning og presning – samler og bærer papir historier, ikke ved at overskrive dem, men ved at lægge mening i lag.