Fernisering – Særudstilling: Meet Me Here

torsdag 19 jun 2025 kl 17 - 21

Nærhed kan ikke downloades – Ny udstilling sætter fokus på, hvordan vi mødes i det fysiske rum.

Udstillingen Meet Me Here på Dansk Arkitektur Center. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Nærhed kan ikke downloades – Ny udstilling sætter fokus på, hvordan vi mødes i det fysiske rum.


info

Fernisering – Særudstilling: Meet Me Heretorsdag 19 jun 2025 kl 17- 21
Gratis

Er nærvær blevet en luksusvare i en digital tidsalder? Det spørgsmål stiller Dansk Arkitektur Center med udstillingen Meet Me Here, der åbner under 3daysofdesign og kan opleves fra 18. juni 2025 til 4. januar 2026.
Til åbningsaftenen byder Dansk Arkitektur Center på åbningstaler, koncert, fri bar og gratis adgang til hele DAC fra kl. 17.00 til 21.00. Du er også velkommen til at udforske de øvrige udstillinger eller nyde aftensmad i DAC Café, der har byens bedste udsigt.
Program
17.00: Dørene åbner
17.15: Fri bar
17.30: Åbningstaler  
18.00: Koncert med Søn 
18.30: Baren er åben – oplev alle DACs udstillinger  
21.00: DAC lukker  
Meet Me Here er en kropslig og sanselig påmindelse om, at nærhed ikke kan streames – den skal opleves. I virkeligheden. I samarbejde med design- og arkitekturstudioet Spacon præsenterer DAC en levende totalinstallation, der inviterer os til at genopdage det, som kun opstår, når vi er fysisk til stede, sammen.
Når arkitektur understøtter fællesskab
I en tid, hvor vi klikker, swiper og kommunikerer digitalt som aldrig før, forandrer det vores måde at være sammen på. Vi mister noget vigtigt: tilstedeværelsen, det uplanlagte og de små tilfældige møder, der skaber samhørighed.
Meet Me Here undersøger, hvordan arkitektur og design kan skabe rum for netop de møder. Et sted, hvor vi både kan blive og bevæge os videre. Hvor arkitekturen ikke kun sætter rammen, men aktivt understøtter de spor, vi sætter: et smil, et nik, en samtale mellem to mennesker, der ellers aldrig ville have mødtes.
Et sanseligt brusebad for krop og opmærksomhed
Meet Me Here leger med velkendte digitale handlinger og oversætter dem til arkitektoniske greb, fysiske spor og materialer, der inviterer os til at være til stede med kroppen. Her kan man fx efterlade en håndskreven besked i stedet for et like, tage plads på en bænk, der lægger op til kontakt og samtale, eller opleve hvordan ens krop og skygge bliver en del af rummet.
Udstillingen hylder de små, sanselige øjeblikke, hvor fysisk samvær giver os dét, vi ofte savner, uden at vi nødvendigvis ved det. Det handler ikke om, hvor længe vi bliver, men om hvordan vi er til stede, mens vi er der.
Meet Me Here er ikke et opgør med det digitale, men en undersøgelse af, hvad det fysiske rum stadig kan, som teknologien ikke kan erstatte. Gæsten bevæger sig gennem en sanselig installation, der aktiverer kroppen og skærper opmærksomheden på betydningen af både de flygtige møder og de spor, vi efterlader i rummet over tid.
Et bidrag til en global samtale
Udstillingen Meet Me Here er en invitation til en samtale om vores fælles fremtid. Den rejser spørgsmål, der bliver stadig mere aktuelle i hele verden: Hvordan skaber vi arkitektur og design, der gør det nemmere at mødes, ikke kun funktionelt, men menneskeligt. Hvordan styrker vi forbindelsen til hinanden i en hverdag fyldt med notifikationer? Og hvordan skaber vi rum, hvor det føles naturligt at sige: “Meet Me Here”?
Udstillingen er udviklet af Spacon i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.
Udstillingen er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Kilde:
Dansk Arkitektur Center - DAC

Adresse
Dansk Arkitektur Center – DACDansk Arkitektur Center
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Danmark

Åbningstider
Alle dage 10-18
Man + tors 10-21


Entre pris
Voksne: 115 kr.
Børn (0-17 år) : Gratis.
Unge (18-25): 60 kr.
Studerende: 60 kr.