FLORA – mellem planter og mennesker

Udstillingen FLORA – mellem planter og mennesker åbner udstillingsåret på Randers Kunstmuseum.

Vi kan systematisere dem og navngive dem, dyrke dem, flytte dem og beskære dem, raffinere dem og kultivere dem, genmodificere dem, bekæmpe dem og udrydde dem. Gennem de seneste 300 år har vi i stadig stigende grad udøvet vores magt over planterne, men har vi glemt planternes magt over os og hvem er vinderen i dette magtspil? Hvis vi vinder over planterne, hvem har så i virkeligheden vundet? Plantearter udryddes i disse årtier med uhørt hastighed og måske bør vi gentænke balancen.

Med årets første særudstilling FLORA – mellem planter og mennesker kaster Randers Kunstmuseum lys over, hvordan danske og internationale samtidskunstnere på forskellig vis undersøger vores forhold til planter og menneskets plads i naturen. Fælles for de udstillende kunstnere er, at de forholder sig til traditioner og metoder fra botanik, videnskabshistorie og kunsthistorie. Selvom udgangspunktet er afbildninger af planter, berører værkerne vidt forskellige sider af vores fælles historie med emner som magt, køn, kolonialisme og hierarkier.

Som udstillingens titel antyder knytter kunstnerne an til botanikken, det berømte bogværk Flora Danica, samt en række historiske encyklopædiske botaniske værker om særligt nordiske urter, blomster og planter, som også vises i udstillingen.

Kunst mimer videnskab
Når udstillingens kunstnere retter fokus mod fortidens valg og bedrifter, fremtræder det tydeligt, hvorledes vores forhold til planter er historisk og kulturelt bestemt. Historien om Flora Danica handler ikke kun om videnskabelig kortlægning, men også om et natursyn i forandring. Mange moderne videnskaber, herunder moderne botanik, blev grundlagt under 1700-tallets oplysningstid. Med oplysningstidens nye idealer og videnskabelige metoder fødtes også et nyt verdenssyn. Man bevægede sig væk fra fortidens overtro og fra systematik baseret på diverse kuriøse principper til nye måder at identificere og kategorisere alle dele af verden omkring os – således også planterne. Vores natursyn i dag udspringer blandt andet af disse 300 år gamle metoder, hvilket mange af de udstillende kunstnere kredser om ved at mime udtryk fra videnskaben med tilføjelser/forskydninger, som afslører bagvedliggende historier.

Kvinden, den sarte blomst
Til historien om blomster i kunsten hører også en fortælling om kvindelige kunstneres udfoldelsesmuligheder gennem tiden. Gennem 1800-tallet blev blomstermaleriet i høj grad betragtet som en kvindesyssel og mange kvinder med kunstnerambitioner og malertalent, så sig forvist til blomstermaleriet – én af de lavest ansete genrer i det kunstneriske hierarki. Hovedårsagen var, at blomsterne var et ufarligt motiv for kvinderne, til forskel fra de meget mere prestigefyldte
historiemalerier, som krævede anatomiske studier og uddannelse i at arbejde efter levende model, hvilket kvindens sarte sind naturligvis ikke tålte.

Dette og en lang række andre tematikker undersøges i udstillingen med værker, der fra hver sin vinkel sigter efter at skabe en større bevidsthed om planter. Om vores tætte forbindelse til og afhængighed af planterne, og om menneskets plads i naturen.

Følgende kunstnere er repræsenteret i udstillingen:
Marit Victoria Wulff Andreassen (NO, 1971), Alberto Baraya (CO, 1968), Camilla Berner (DK, 1972), Christine Borland (SCO, 1965), Rune Bosse (DK, 1987), Joscelyn Gardner (BB/CA, 1961), Sophie Henck (DK, 1822-1893), Peter Holst Henckel (DK, 1966), Dzamil Kamanger (IR, 1948), Kalle Hamm & Band of Weeds (FI, 1969), Ingela Ihrman (SE, 1983), Rita Kernn-Larsen (DK, 1904-1998), Roland Persson (SE, 1963), Iiu Susiraja (FI, 1975), Gerd Tinglum (NO, 1951), Kristin Tårnesvik & Espen Sommer Eide (NO, 1964 og 1972) og Danh Vo (VN/ DK, 1975).

Kilde: Randers Kunstmuseum