Udstillingen samler nye værker af Clara Toksvig, Sophia Moe og Thea Djurhuus – tre kunstnere fra den unge generation, der med keramikken som materiale undersøger transformation, erindring og de strukturer, der former vores fælles virkelighed. Gennem sanselighed, omsorg, mystik og forvandling bevæger udstillingen sig mellem det nære og det mytiske i fortællinger, der åbner for spørgsmål om, hvad der består, hvad der forsvinder, og hvad der opstår på ny.
Clara Toksvig retter blikket mod de sjældent synlige værdier og undersøger, hvordan de forskydes. Gennem arkitekturens ornamentik ses, hvordan historiske former kontinuerligt genoprettes i nye sammenhænge, mens arbejdet og omsorgen ofte forbliver anonyme. I værkerne vandrer opmærksomheden fra det synlige resultat til de processer og systemer, der gør det muligt, og til de værdier, som løbende forhandles og omskrives.
Hos Thea Djurhuus er myten om Fugl Føniks afsæt for undersøgelsen af kredsløb af erfaringer og menneskets tendens til at gentage historiens mønstre og myter. Her bliver genopstandelsen et billede på kroppens og samfundets cykliske bevægelser, hvor noget forgår, og noget nyt opstår. Værket undersøger, om erfaring forsvinder med det, der brænder bort, eller om den lagres og videreføres i nye former.
Sophia Moe skaber et keramisk landskab, hvor tilhørsforhold ikke fremstår som en fast størrelse, men som en genklang mellem relationer. Spor, hulrum og voksede overflader antyder liv omkring eller inde i værkerne, mens formerne leder tanken mod naturens egne boformer og organismer, der peger mod samhørighed og transformation igennem sanselighed.
På tværs af udstillingen mødes værkerne i en undersøgelse af det, der bærer os, forbinder os og bliver ved med at vende tilbage. Omsorgens usynlige strukturer, naturens sanselige logikker og historiens tilbagevendende mønstre flettes sammen i fortællinger om tilblivelse og opløsning. Genskær peger mod det øjeblik, hvor noget igen træder frem – forandret, men genkendeligt; skrøbeligt, men bestandigt.
Hos Thea Djurhuus er myten om Fugl Føniks afsæt for undersøgelsen af kredsløb af erfaringer og menneskets tendens til at gentage historiens mønstre og myter. Her bliver genopstandelsen et billede på kroppens og samfundets cykliske bevægelser, hvor noget forgår, og noget nyt opstår. Værket undersøger, om erfaring forsvinder med det, der brænder bort, eller om den lagres og videreføres i nye former.
Sophia Moe skaber et keramisk landskab, hvor tilhørsforhold ikke fremstår som en fast størrelse, men som en genklang mellem relationer. Spor, hulrum og voksede overflader antyder liv omkring eller inde i værkerne, mens formerne leder tanken mod naturens egne boformer og organismer, der peger mod samhørighed og transformation igennem sanselighed.
På tværs af udstillingen mødes værkerne i en undersøgelse af det, der bærer os, forbinder os og bliver ved med at vende tilbage. Omsorgens usynlige strukturer, naturens sanselige logikker og historiens tilbagevendende mønstre flettes sammen i fortællinger om tilblivelse og opløsning. Genskær peger mod det øjeblik, hvor noget igen træder frem – forandret, men genkendeligt; skrøbeligt, men bestandigt.
Fernisering torsdag d. 21. maj 2026 kl. 16.00-19.00 med oplæsning af forfatter Helene Johanne Christensen kl. 17.00.
Kilde:
Peach Corner
Peach Corner