I 1920’erne opstod surrealismen som en kunstnerisk og intellektuel reaktion på traumerne efter Første Verdenskrig. Datidens kunstnere vendte sig væk fra rationalitet og autoritet, og søgte i stedet mod drømme, det ubevidste og det irrationelle som frigørende kræfter.
Mere end 100 år senere oplever vi en tid, der igen kan føles surrealistisk. Hvem havde troet, at vi ville tilbringe 2020-21 med lockdowns med overvågning af pandemikurver som vejrudsigter, følge krige i realtid på sociale medier og blive fodret med billedstrømme døgnet rundt – alt imens isen smelter og skovene brænder.
Ligesom i 1920’erne mærker vi i dag en desorientering, hvor de store fortællinger har mistet sammenhængskraften, og hvor tilliden til fornuft og fremskridt er brudt. Virkeligheden glider ud af vores hænder, og grænsen mellem det virkelige og uvirkelige synes opløst.
Museum Sønderjylland præsenterer derfor udstillingen Franciska Clausen og det underste land, der viser surrealismen som en kunstnerisk metode til at navigere i en fragmenteret verden. Her vil besøgende opleve hovedværker fra museets enestående samling af dansk surrealisme, der vises i dialog med Franciska Clausens værker.
Udstillingen fremhæver kendte navne som Vilhelm Bjerke-Petersen og Wilhelm Freddie, mindre kendte som Gustaf Munch-Petersen og Eugène de Sala, samt giver velfortjent opmærksomhed til Franciska Clausen, Rita Kernn-Larsen, Elsa Thoresen og Sonja Ferlov Mancoba – kvinder, der var formet af og med til at forme surrealismens billedsprog.
Velfærdsskraldespanden
I Franciska Clausens alderdom agerer hun pludselig mere politisk end tidligere i en række collager og malerier. I værket Det øverste lag af velfærdsskralden fra 1967 undersøger hun velfærdsstatens bagsider: overforbrug, det kollektive affald, atomkrig og den samtidige kønspolitiske kamp, der ulmer under plastikoverfladen. Franciska Clausen perspektiveres til værker af samtidskunstnerne Joachim Koester, Henriette Heise og Henrik Plenge Jakobsen, og udstillingen spørger: Er surrealismen et overstået kunsthistorisk kapitel, eller fungerer den stadig som metode til at vende vrangen ud på samfundet?
I Franciska Clausens alderdom agerer hun pludselig mere politisk end tidligere i en række collager og malerier. I værket Det øverste lag af velfærdsskralden fra 1967 undersøger hun velfærdsstatens bagsider: overforbrug, det kollektive affald, atomkrig og den samtidige kønspolitiske kamp, der ulmer under plastikoverfladen. Franciska Clausen perspektiveres til værker af samtidskunstnerne Joachim Koester, Henriette Heise og Henrik Plenge Jakobsen, og udstillingen spørger: Er surrealismen et overstået kunsthistorisk kapitel, eller fungerer den stadig som metode til at vende vrangen ud på samfundet?
Udstillingen er kurateret af museumsinspektør Rune Finseth og designet af Mentze Ottenstein
Tak til Fonden Franciska Clausens Samlinger og Ferlov Mancoba Fonden.
Udstillingen er generøst støttet af: 15. Juni Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond og Statens Kunstfond.
Udstillingen er generøst støttet af: 15. Juni Fonden, Fabrikant Mads Clausens Fond og Statens Kunstfond.
Kilde: Kunstmuseet Brundlund Slot
