Historier om mødre

Få sandheder gælder for alle, til alle tider – men alle har en mor. I kunsthistorien er mor-motivet et af de mest ikoniske. Udstillingen Historier om mødre sætter fokus på moderrollens kunst- og kulturhistorie med vægt på kunst fra renæssancen til det tidlige 20. århundrede med afstikkere til samtidskunsten. På trods af århundreders adskillelse er kunstnere dengang som nu fortsat optaget af moderbilledet som tema. Oplev værker af blandt andre Lucas Cranach d.Æ., Jens Juel, Berthe Morisot, Christian Krohg, Sir Joshua Reynolds, Michael Kvium og Alexander Tovborg samt ny dansk litteratur, der går i clinch med værkerne.

Alle tiders mest kendte mor er Jomfru Maria, kendt af de fleste, dyrket af mange og portrætteret af utallige kunstnere gennem århundreder. Til trods for, at vi i Nordeuropa lever i en protestantisk og sekulariseret kultur, har kunstens billeder af madonna spillet en betydelig rolle i konstruktionen af den ideale mor; billeder af moderskabet begynder med de religiøse fremstillinger af hende. Maria er således det ideal, som glider over i de verdslige fremstillinger af mødre. Kunsthistorien er fuld af vidunderlige, inderlige, elskelige skildringer af mødre med børn, som mennesker kan spejle sig i og bevæges over. Men passer kunstens billeder altid på virkeligheden?

I dag taler vi om ravnemor, hønemor, curlingmor, rugemor, karrieremor og speltmor. Der knytter sig mange ord, navne og begreber til moderskabet, hvilket siger noget om det fokus, der er på emnet. Til trods for, at kvinder i dag indtager mange roller i samfundet, fylder moderskabet stadig meget i den kollektive bevidsthed, på de sociale medier, i litteraturen, kunsten og populærkulturen. Forventningerne er store, og cirka hver fjerde nybagte mor får en efterfødselsreaktion, hver tiende en decideret fødselsdepression. Vi tror, vi er frie til at skabe os selv, men i virkeligheden er individet stærkt påvirket af udefrakommende idealer og normer. Vores forestillinger om morens væsen og betydning er i høj grad formet af kunstens billeder gennem århundreder. Moderskabets visuelle historie er lang og ikke sådan lige til at ryste af sig!

Sammen med kunsten spiller nyere litteratur også en væsentlig rolle i udstillingen. I sammenstillingen med den ældre malerkunst italesætter litteraturen en uoverensstemmelse mellem idealbilledet af moderen og hverdagens virkelighed. Kontroversielle, sårbare og uperfekte mødre og de modsatrettede følelser, der også knytter sig til moderskabet, kan være svære at få øje på i kunsten. Nutidens litteratur giver stemme til en indre verden, der er mere tumultarisk end de idealiserende billeder, som er så talrigt repræsenteret i kunsthistorien før 1900-tallet:

”Hvis jeg skulle sige noget helt ærligt om det at være mor, så er det nogle gange sådan her:
Jeg tænker på at tage mine bryster og stikke af, så ville drengene tørre ud, svinde ind som skrumpehoveder, jeg kunne komme og hente og hænge i mit bælte eller stille på skrivebordet som trofæer eller: Jeg tænker på at lægge brysterne på køkkenbordet med en seddel: Tag selv mælk, jeg kommer måske tilbage. Mor”.

Kilde: Nivaagaards Malerisamling.