Ian Schjals Retrospeckt – I grunden bølger massen
19 sep - 1 nov 2015Retrospektiv udstilling med inviterede gæster præsenterer egensindigt arbejdende Ian Schjals med gode sammenstillinger. Sindige Schjals er ikke ude på at stjæle overskrifter med sine fine materiale-undersøgende værker. De har et udtryk, der både er poetisk og konkret som geologiens landskaber.

Retrospektiv udstilling med inviterede gæster præsenterer egensindigt arbejdende Ian Schjals med gode sammenstillinger. Sindige Schjals er ikke ude på at stjæle overskrifter med sine fine materiale-undersøgende værker. De har et udtryk, der både er poetisk og konkret som geologiens landskaber.
info
Lørdag 19. september åbner Skovhuset udstillingen Ian Schjals Retrospeckt – I grunden bølger massen.

Som udstillingstitlen antyder, er ”grund” og ”masse” centrale omdrejningspunkter og motiver i Ian Schjals værker: Ur-grunden, som vor egen jordklodes milliarder af år gamle lag, såvel som hele universets stof og masse generelt – galakser, stjerner, andre planeter, sorte huller. Denne gigantiske inspirationskilde udmøntes i værker som eksempelvis skildrer jordens geologiske lag med et virvar af fossiler, eller underskønne (fantasi) planeter. Især i planetmalerierne er farverne påsmurt i mange lag og overfladerne bevidst let krakeleret, så de forskellige farvelag anes under hinanden. Et andet gennemgående motiv er ægget – som det ”kosmisk skabende punkt”.
På udstillingen vises udvalgte værker af Ian Schjals fra årene 1980-2015, samt ét værk af hver af følgende 11 gæsteudstillere – inviteret af kunstneren selv: Nanna Abell, Thomas Bang, Torben Ebbesen, Lone Højer Hansen, Christian Lemmerz, Heine Skjerning, Hartmut Stockter, Svend Sømod, Torgny Wilcke, Thomas Wolsing og Carsten von Würden.
3500 Værløse
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 14:00 - 18:00
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00