Siden 2000 har amerikansk-fødte Yvette Brackman (f. 1967, New York City) arbejdet som kunstner i Danmark. Hendes mor og far kom til USA som jødiske dissidenter fra Sovjetunionen. Og det er ofte hendes egen families transnationale historie, som hun bearbejder og formidler gennem skulptur, performance, video og tekst.
I en ny installation Salon des Refusés, som er en del af Brackmans postdoc-forskningsprojekt på SMK, har hun med udgangspunkt i sin historie fundet nye fortællinger i museets store samling af 700 års billedkunst. Historier, som bl.a. handler om flugt, kvindernes kunsthistorie, at høre til, transnational kunstnerisk kultur og kulturel assimilation.
”I installationen reflekterer jeg over min relation til dansk kunsthistorie og søger efter en kunstnerisk arv. SMK’s samling har et stærkt nationalt fokus, og historien om jødiske kunstnere i Danmark er ikke repræsenteret som sådan. I mit arbejde har jeg ledt efter huller i samlingen, som jeg har forsøgt at udfylde ved at udfolde nye historier og ved at tilføje relevante værker”, forklarer Yvette Brackman.
De afvistes salon
Brackmans installation består af i alt 31 værker og har taget navn efter det franske ’Salon des Refusés’ fra 1863, som var en udstilling for de kunstnere, der var blevet afvist på den officielle salon. Hun har udvalgt værker, der spænder fra år 1000 til 1949, og som repræsenterer jødisk historie – eller manglen på samme – i SMK’s samling. Fire af de kunstnere man kan opleve i installationen, er Juliette Meyer Willumsen (1863-1949), Ville Jais-Nielsen (1886-1949), Marie Henriques (1866-1944) og Chana Orloff (1888-1968). For Brackman personificerer disse fire historiske kvindelige kunstnere hver en skæbne: Den erobrerede, den flygtede, den assimilerede og den oprørske.
Brackmans installation består af i alt 31 værker og har taget navn efter det franske ’Salon des Refusés’ fra 1863, som var en udstilling for de kunstnere, der var blevet afvist på den officielle salon. Hun har udvalgt værker, der spænder fra år 1000 til 1949, og som repræsenterer jødisk historie – eller manglen på samme – i SMK’s samling. Fire af de kunstnere man kan opleve i installationen, er Juliette Meyer Willumsen (1863-1949), Ville Jais-Nielsen (1886-1949), Marie Henriques (1866-1944) og Chana Orloff (1888-1968). For Brackman personificerer disse fire historiske kvindelige kunstnere hver en skæbne: Den erobrerede, den flygtede, den assimilerede og den oprørske.
Brackmans installation af samlingen har været undervejs siden 2020. Med konflikten mellem Hamas og Israel har en række af udstillingens temaer fået ny aktualitet. Brackmans projekt tager udgangspunkt i historiske forhold, men den aktuelle situation illustrerer på flere planer, at historie og samtid altid er forbundne.
Kilde:
SMK
SMK