Isabella Vella: Watchers in Ritual

6 jun - 9 aug 2025

I Vellas nye serie af malerier optræder en hovedkarakter, ofte kvindelig, som bevæger sig under en slags opmærksomhedens skær – skygger, der observerer uden at true, men med en sanselig, næsten flirtende tilstedeværelse.

Værk: Isabella Vella

I Vellas nye serie af malerier optræder en hovedkarakter, ofte kvindelig, som bevæger sig under en slags opmærksomhedens skær – skygger, der observerer uden at true, men med en sanselig, næsten flirtende tilstedeværelse.

Formation Gallery er glade for at kunne at præsentere den første soloudstilling med den canadiskfødte kunstner Isabella Vella i galleriet. Med udstillingen Watchers in Ritual dykker Vella ned i relationen mellem den betragtede og den, der betragter – et flertydigt og ladet spændingsfelt, der i hendes værker bliver til scenarier præget af både leg, begær og mystik.
I Vellas nye serie af malerier optræder en hovedkarakter, ofte kvindelig, som bevæger sig under en slags opmærksomhedens skær – skygger, der observerer uden at true, men med en sanselig, næsten flirtende tilstedeværelse. Karakteren optræder – ligger henslængt med kroppen i centrum, engagerer sig passivt i handlinger, der føles underligt unaturlige, eller smelter helt sammen med sin egen skygge. I disse intime tableauer opstår lukkede økosystemer: højt græs at skjule sig i, insekter, der kravler henover huden, indelukkede rum og vildtvoksende klatreplanter og slanger.
Vellas malerier udspiller sig i et teatralsk rum, hvor narrativer og performativitet iscenesættes med stor detaljering og symbolsk tyngde. De kvindelige karakterer tildeles kompleksitet og agens, og relationen til deres omgivelser – til landskaberne, kroppene og materialerne – er central. Der opstår en følelse af indelukkethed, ikke som klaustrofobi, men som en omfavnelse af blik og natur. Maleriet bliver i hendes praksis en måde at folkeliggøre erindringen på – at forvandle oplevelser til personlig folklore. Middelalderens billedverden og religiøse ikonografi fungerer som tilbagevendende referencepunkter, både visuelt og fortællende. Hendes værker trækker på ikoniske malerier og manuskripter, men genfortolker dem med et kvindeligt blik og en nutidig sensibilitet.
Isabella Vella er født i Toronto i 2001 og er uddannet på McGill University i Geografi og Miljøvidenskab – et afsæt, der afspejles tydeligt i hendes arbejde, hvor miljø og omgivelser spiller en central rolle. Hun har udstillet i institutionelle sammenhænge såvel som kommercielle gallerier i Toronto, London og København, ligesom hendes værker er blevet vist i New York og på Albright Knox Museum i Buffalo.
Vellas praksis bevæger sig i krydsfeltet mellem maleri og tegning, og hun arbejder med materialer som blæk, naturlige pigmenter, akryl og gesso. Hendes billeder er kendetegnet ved en flad og stoflig overflade, hvor forskellige fortællinger og lag kan træde frem samtidig.
Med inspiration fra sin faglige baggrund i miljøvidenskab skaber hun fortællinger med kvindelige hovedpersoner i centrum – karakterer, der balancerer mellem det historiske og det nutidige, ofte placeret i landskaber eller scenarier, der kredser om femininitetens forhold til naturen. Vella refererer ofte til middelalderlige malerier og manuskripter og bygger sine egne billedverdener op omkring intimitet, sanselighed og forbundethed. På den måde trækker hun tråde mellem middelalderens klimaperiode og den verden, vi lever i i dag.
Kilde:
Formation Gallery

Adresse
Formation GalleryGasværksvej 9,
1656 København V

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja