Jacob Kirkegaard: AION

27 jun - 16 aug 2020

AION tager udgangspunkt i fire forladte lokaliteter – en svømmehal, en koncertsal, en gymnastiksal og en gammel landsbykirke – i den såkaldte eksklusionszone i Tjernobyl, Ukraine. I dagene og ugerne efter ulykken ved Tjernobyl-atomkraftværket d. 26. april 1986 blev den lokale befolkning evakueret af sovjetisk militær og måtte efterlade alle deres ejendele. De tidligere hjem […]

SYNLIGGØRELSER_Den Frie Udstillingsbygning_041_Photo by David Stjernholm

AION tager udgangspunkt i fire forladte lokaliteter – en svømmehal, en koncertsal, en gymnastiksal og en gammel landsbykirke – i den såkaldte eksklusionszone i Tjernobyl, Ukraine. I dagene og ugerne efter ulykken ved Tjernobyl-atomkraftværket d. 26. april 1986 blev den lokale befolkning evakueret af sovjetisk militær og måtte efterlade alle deres ejendele. De tidligere hjem […]

22. juni 2020

info

Jacob Kirkegaard: AION27 jun - 16 aug 2020

AION tager udgangspunkt i fire forladte lokaliteter – en svømmehal, en koncertsal, en gymnastiksal og en gammel landsbykirke – i den såkaldte eksklusionszone i Tjernobyl, Ukraine. I dagene og ugerne efter ulykken ved Tjernobyl-atomkraftværket d. 26. april 1986 blev den lokale befolkning evakueret af sovjetisk militær og måtte efterlade alle deres ejendele. De tidligere hjem og mødesteder blev erklæret for forurenet område og vil forblive ubeboelige i tusinder af år på grund af radioaktiv stråling.

Foto: David Stjernholm

To årtier efter katastrofen besøgte Kirkegaard Tjernobyl, og på de pågældende fire forladte lokaliteter satte han en mikrofon til at optage rummet i 10 minutter. Herefter afspillede han den netop optagede indspilning af rummets lyd, samtidig med at han foretog en ny optagelse. Denne proces blev gentaget, og med hver optagelse blev rummets subtile lyde forstærket, og fra de tilsyneladende tavse rum voksede en ny lyd frem: resonanstonerne af de fire forladte rum. Analogt med disse lydoptagelser arbejdede Kirkegaard med overeksponering og videofeedback for at skabe den visuelle repræsentation af de fire rum, der skulle akkompagnere lydoptagelserne.

Titlen AION stammer fra oldgræsk, hvor ordet refererer til den ubundne og uendelige tid, der står i modsætning til den empiriske tid (Chronos) opdelt i fortid, nutid og fremtid. Kirkegaards værk forholder sig til ideen om, at der er lyd i alt, og gennem disse optagelser forbinder Kirkegaard os med den kompleksitet og særegne stemning, som gør sig gældende i Tjernobyl-området.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning


Adresse
Den Frie UdstillingsbygningOslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 21:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00

Entre pris
Voksne: 70 DKK
Studerende: 50 DKK
Pensionister: 50 DKK
Under 12 år: Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja