Jens Haaning: iDANtity
30 nov 2017 - 3 feb 2018Anbefalet under Det skal du se! uge 48
Det er med stor glæde, at Sabsay åbner udstillingen iDANtity med værker af Jens Haaning, som i sin praksis siden midt-1990’erne primært har beskæftiget sig med emner såsom migration, køn, nationalisme og andre magthierarkier relateret til vores sameksistens i den vestlige verden.
Anbefalet under Det skal du se! uge 48

I denne udstilling har Sabsay valgt primært at lægge vægt på værker, der relaterer sig til, hvordan vi som danskere repræsenterer os selv udadtil.
Det centrale værk i udstillingen 33 Page 9 Girls – an ethnographical document about the Danes and their relationship to the female body (2009) består af udklip af Ekstra Bladets side 9-pige fra en periode på 33 dage, hvor avisen som noget nyt valgte at tilføje interviews med de portrætterede piger, hvori de beskriver deres drømme, beskæftigelse, hobbyer og motivation for at optræde på side 9. Ifølge Haaning kan interviewene med side 9-pigerne give et indblik i, hvordan vi som nation forholder os til kvindekroppen. Værket har tidligere været vist i Canada, Nigeria og Sverige med oversættelser til det lokale sprog.
Udstillingens to andre værker er Blondes – clippings from Danish newspapers, published between the 1st and the 7th of April 2008 (2008) og Kabul Time (gold edition)” (2017). Førstnævnte er 13 collager, der består af udklippede billeder fra en uges danske aviser, hvor almindelige mennesker, sportsstjerner, politikere og sågar paven sammenblandes som eksempler på blonde personer. Og sidstnævnte er et vægur, der viser den lokale tid i Kabul i Afghanistan, som er 2,5 time foran Danmark. Værket refererer til Danmarks deltagelse i Afghanistan-krigen fra 2002 og tidsforskydningen peger på forbindelsen mellem det danske og det afghanske folk, som henholdsvis besættelsesmagt og besat.
Jens Haaning (f. 1965) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, billedkunstskolerne i 1994, og bor og arbejder i København.
Kilde: Sabsay
1255 København K