Kunsthal Aarhus
Fakta
Om kunstnerne i udstillingen:
Kristoffer Ørum (f. 1975) er uddannet fra Goldsmiths University i London i 2004 og det Kongelige Danske Kunstakademi i 2006. Han er en multidisciplinær kunstner, der blandt andet er kendt for sit arbejde med installationer, som ofte kredser om spørgsmål vedrørende teknologi og mennesker.
Som en musikalsk overbygning har den danske rapper Emilio Hestepis skabt et soundtrack til udstillingen. Det består af fortællinger, der giver nye vinkler på udstillingens forskellige tematikker: solidaritet, kreativitet, identitet og frihed. Emilio Hestepis er kendt på den danske rapscene for at forene rapmusikkens vilde og opfindsomme tilgang til sproget med socialrealistiske og kritiske kvaliteter, der samtidig giver lytteren nye, sjove og overraskende vinkler på de samfundsemner, der optager os lige nu.