I dialogudstillingen Till a Mermaid Drags You Under møder Magnus Fiskers abstrakte landskabsmalerier Astrid Specht Seebergs sanselige keramik, og sammen skaber de to kunstnere en udstilling, der trækker os dybt ned i det ubevidstes hav og naturens evige cyklus.
Imellem Fiskers og Specht Seebergs værker opstår en fascinerende dialog om det menneskelige følelsesliv og naturens ubekymrede eksistens. Udstillingstitlen afspejler kunstnernes fælles udforskning af havet som et sted, hvor følelser lader sig udfolde. Magnus Fiskers malerier kredser om det indre landskab af tanker og bekymringer, hvor abstrakte naturmotiver afspejler den usikkerhed, der præger ham som far i en foranderlig verden. Fiskers penselstrøg udforsker ængstelighedens farvespil, og hvordan barndommens uskyldige syn på havet som kilde til glæde, nu i voksenlivet forvandles til et billede på et indre følelsesliv – værkerne besidder en dybde af frygt, håb og transformation.
Astrid Specht Seebergs keramiske kunstværker tilføjer en taktil, næsten drømmende kvalitet til udforskningen af havets mange betydninger. Hendes værker, der både konkret og symbolsk kredser om havets væsener, bringer os tættere på naturens rå, uforudsigelige kraft. Hun beskriver et møde med en fantastisk, næsten surrealistisk skabning – en fisk, der er en hybrid af former og køn, og som ser på hende med et evigt grin.
Dette væsen, der eksisterer uden tvivl eller undren, står i skarp kontrast til menneskets evige behov for at finde mening og fortolke verden omkring sig. Denne modsætning mellem det uendelige hav og den tvivlsomme menneskelige psyke udgør kernen i kunstnerens værker. Havet i sin enorme og gådefulde udstrækning bliver et symbol på det ubevidste – et sted fyldt med følelser og hemmeligheder, et rum for metamorfoser og en grænse mellem kontrol og overgivelse. Astrid Specht Seebergs kunstneriske proces kan beskrives som at dykke dybt under havets overflade. Jo længere man betragter hendes værker, jo dybere man dykker, desto flere hemmeligheder afsløres i de skjulte lag af glasur. Hver detalje og hver ny vinkel fortæller om mysterier og refleksion, og vi inviteres til at udforske det forunderlige univers, hun skaber.
I mødet med havet konfronterer begge kunstnere opfattelsen af vores egen tilstedeværelse: Hvorfor stræber vi konstant efter at forstå, besidde og kontrollere det, der er så naturligt for naturen at lade være? Her, under overfladen, udfordrer kunstværkerne menneskets uendelige trang til at overveje og fortolke alting imod naturens iboende mening. Naturen undrer sig ikke – den eksisterer blot. - Tania de Gier
Kilde:
Hans Alf Gallery
Hans Alf Gallery