Mapping the Displaced (All all all)
4 nov - 17 dec 2022Anbefalet under Det skal du se! uge 44. I Mapping the Displaced, All all alls anden residency udstilling, indtager den dansk/chilenske forfatter og kunstner Sidsel Ana Welden Gajardo Læderstræde 15 med en tyve meter lang løber, beklædt med farverige billeder i stof. Lærredsløberen vil sno sig gennem udstillingens rum, draperes på vægge og fra loft, […]
Anbefalet under Det skal du se! uge 44. I Mapping the Displaced, All all alls anden residency udstilling, indtager den dansk/chilenske forfatter og kunstner Sidsel Ana Welden Gajardo Læderstræde 15 med en tyve meter lang løber, beklædt med farverige billeder i stof. Lærredsløberen vil sno sig gennem udstillingens rum, draperes på vægge og fra loft, […]
info
Anbefalet under Det skal du se! uge 44.
I Mapping the Displaced, All all alls anden residency udstilling, indtager den dansk/chilenske forfatter og kunstner Sidsel Ana Welden Gajardo Læderstræde 15 med en tyve meter lang løber, beklædt med farverige billeder i stof. Lærredsløberen vil sno sig gennem udstillingens rum, draperes på vægge og fra loft, som en storyline. Når udstillingen åbner vil løberen have enkelte billeder på sig og gennem projektets åbningsperiode vil nye billeder blive syet på og den vil langsomt blive fyldt ud. Mapping the Displaced er en personlig og kollektiv undersøgelse af hjemve, kultur og splittelse. Af ikke-vestlige krige og militærkup, ofte forårsaget af vesten, og de konsekvenser det medfører gennem årtier, gennem generationer og over mange dele af verden.
Billederne på Welden Gajardos løber er brudstykker kunstneren bruger til at sammensætte sin egen historie, inspireret af arpilleras – en chilensk håndværkstradition som syr en ny historie frem. Arperillas blev opfundet under Augusto Pinochets diktatur i Chile i 70’erne og fungerede som en måde at bryde censuren ud mod omverdenen. Siden er det blevet en tradition som typisk kvinder udøver i fattigere byer, hvor de sælger til turister for at tjene penge. Ligesom i Welden Gajardos voksende løber viser tæpperne simple dagligdagsmotiver, hvori der bor symboler på politisk vold og undertrykkelse. Scenerne på tæppet er fra hendes kommende roman, der udkommer foråret 2023. Tekststykkerne, der oversættes til billeder i løberen hænges løbende op i udstillingen, og man kan som gæst læse med.
I Mapping the Displaced indtager Welden Gajardo den bevægelse kvinderne i hendes familie har gentaget i så mange år: Kroppen bøjet over stoffet, den ømme hånd, der syr og klipper igen og igen. I løbet af sit residency inviterer hun efterkommere og kunstnere til at sy scener fra deres egen historie ind i tæppet. Igennem disse alliancer omsættes historierne kollektivt og konkret. Tæppet sys af genbrugsstof og donationer. De er simple i udtrykket hvilket er essentielt for kunstneren, for hvem den fælles udførelse er vigtigere end produktets æstetiske færdighed.
Som barn af en politisk flygtning og født i Danmark, forsøger Welden Gajardo med sit voksende Arperilla at kortlægge den politiske voldshistorie, hun er skabt af. Torturoverlevere coper ofte via fortrængning, der resulterer i at den efterfølgende generation mister historie. Traumerne kan smitte og der dannes en hukommelse fra brudstykker, orale fortællinger og kulturhistorie.
Gajardo har inviteret den iranske musiker Melodi ‘Ghazal’ Soltani til at indtage et lokale med værket Call Center for the Displaced. Med værket omdanner de sammen et kosteskab bag All all alls arkiv til et call center, målrettet herboende mennesker med familier, som ikke er bosat i vesten. Her kan folk med hjemve booke sig ind på skæve tidspunkter af døgnet og gøre brug af rummets midler, imens de i ro skaber kontakt med deres elskede. Rummet er udstyret med iPad, bløde stole, te og telefon-opladere. Når call centeret ikke er i brug vil det være åbent for offentligheden i udstillingens åbningstid. Her vil man kunne opleve et lydværk produceret af Soltani, som behandler det kontinuerlige oversættelses- og overlevelsesarbejde, som de diasporiske folk, og hun selv, lever med. Lydværket er en slags ventetone symfoni, der udspiller sig over for en dialog mellem Soltani og Welden Gajardo.
Udstillingen er den anden i en serie af fem mediebaserede udstillinger og udforsker sproget og oversættelsen i et diasporisk perspektiv.
OBS: All all all har egen indgang fra Læderstræde 15
Kilde: Kunstforeningen GL STRAND
1202 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja