Mette Winckelmann: Lend and Borrow

17 nov 2023 - 17 feb 2024

Betalt indhold Pressemeddelelse: Wilson Saplana er glade for at kunne præsentere billedkunstner Mette Winckelmanns første soloudstilling i galleriet, Lend and Borrow, hvor kunstneren viser nye geometriske, stoflige malerier, der undersøger tilsyneladende faste størrelser som økonomi, magt og frihed. Et sirligt kvadrat af bornholmske sandsten, indtager gulvet i galleriets frontlokale. Steninstallationen tager form og materiale efter […]

Mette Winckelmann, Plovmand, 2023, akryl på tekstil af hør, 30 x 30 cm

Betalt indhold Pressemeddelelse: Wilson Saplana er glade for at kunne præsentere billedkunstner Mette Winckelmanns første soloudstilling i galleriet, Lend and Borrow, hvor kunstneren viser nye geometriske, stoflige malerier, der undersøger tilsyneladende faste størrelser som økonomi, magt og frihed. Et sirligt kvadrat af bornholmske sandsten, indtager gulvet i galleriets frontlokale. Steninstallationen tager form og materiale efter […]


info

Mette Winckelmann: Lend and Borrow17 nov 2023 - 17 feb 2024

Mette Winckelmann, Plovmand, 2023, akryl på tekstil af hør, 30 x 30 cm

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Wilson Saplana er glade for at kunne præsentere billedkunstner Mette Winckelmanns første soloudstilling i galleriet, Lend and Borrow, hvor kunstneren viser nye geometriske, stoflige malerier, der undersøger tilsyneladende faste størrelser som økonomi, magt og frihed.

Et sirligt kvadrat af bornholmske sandsten, indtager gulvet i galleriets frontlokale. Steninstallationen tager form og materiale efter Frihedsstøttens grundplan, der tårner sig op på Vesterbrogade foran galleriet, til minde om stavnsbåndets ophævelse, hvor de danske bønder blev frie og et nyt økonomisk kapitel i dansk historie begyndte. Udstillingens narrativ strækker sig dermed ud på gadeplan og associerer blandt andet til kunstens- og økonomiens historie og følelser, til 1700-tallets industrielle og økonomiske opblomstring, og til transnationale collage- og  patchworktraditioner, hvis håndgjort husflid, fællesskabspraksis og optimerings-økonomi kan dateres til Østasien før den vestlige tidsregning. Udstillingen tager dermed afsæt i stedets lokale kontekst og historiske sammenhæng, og økonomi og magtbalancer indvæves i både form, indhold og æstetik.

I sine værker gør Winckelmann brug af systemer, diagrammer og abstraktion, og gennem krydsende linjer, cirkler, rumopdelinger og skæringer af former og farver fremmanes adskillige betydningslag. Værkerne trækker på information fra mønter og pengesedler, matematik og tekstilfremstilling, samt fra myter og historier om håndværk, industrialisering og vækst. I sin flerstrengede research sammenstiller Winckelmann et idealistisk historiemaleri af C.W. Eckersberg, af Kong Christian 7., der rider forbi frihedsstøtten og en forsamling af lykkelige bønder (en fejring, der aldrig fandt sted grundet regeringens frygt for revolution), med fortællingen om økonomiens liberale fader Adam Smiths’ besøg på en nålefabrik, der lovpriser optimering af arbejdsdeling og en normalisering af kapitalistiske økonomiske love, samt patchworkens logikker og mønstre for optimal udnyttelse af tid og materialer. Med udstillingen Lend and Borrow præsenterer Winckelmann en undersøgelse af udvekslinger; af erfaringer, viden, praksisser og materialer, der bearbejdes gennem grids, som værktøj til at navigere i verden med. Når gridded udfordres, peger Winckelmann på, hvorledes samfundets systemer og normer kan forandres. I et slags konstruktivistisk maleri, der konstant forskyder fokus fra farve til konstruktion, fra konkret form til abstraktion og fra håndværk til maskinæstetik.

Mette Winckelmann (f. 1971) er uddannet fra the Academy of Art and Design, Bratislava, i Slovakiet, og i 1997-03 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, København. Nationalt har hun udstillet på Den Frie Udstillingsbygning, Munkeruphus, Viborg Kunsthal, Augustiana, Overgaden – Institute for Samtidskunst, Gl. Holtegaard, Sorø Kunstmuseum, og Le Bicolore, Paris. Hendes værker er i den faste samling hos Statens Museum for Kunst (SMK), HEART – Herning Museum of Contemporary Art, KØS – Museum for Kunst i det offentlige rum, Sorø Kunstmuseum og Christiansborg.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Wilson Saplana GalleryVesterbrogade 6D, København V, 1620 Denmark

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: Lukket