Michael Kvium: Skyggeteater

24 jun - 31 dec 2025

Skyggeteater trækker tråde til selfie-kultur, identitetssøgen, politisk polarisering og klimamæssig fremmedgørelse – og insisterer på eftertanke i en tid præget af overfladiskhed.

Michael Kvium, Bossen, 200x100 cm, 2013, olie på lærred. Foto: Anders Sune Berg

Skyggeteater trækker tråde til selfie-kultur, identitetssøgen, politisk polarisering og klimamæssig fremmedgørelse – og insisterer på eftertanke i en tid præget af overfladiskhed.


info

Michael Kvium: Skyggeteater24 jun - 31 dec 2025

Den 24. juni 2025 åbner Trapholt dørene til sommerens soloudstilling Skyggeteater af Michael Kvium – en omfattende og dybt reflekterende præsentation af menneskets skyggesider og samtidens absurditeter. Udstillingen samler for første og eneste gang hele værkserien, skabt over 17 år fra 2008 til 2025.
Michael Kvium - Skyggeteater består af 36 figurative malerier, hvor hver enkelt figur optræder som en aktør i ”livets teater” – grotesk, tragikomisk og teatralsk. Værkerne spejler det, vi ofte forsøger at gemme væk: forfængelighed, intolerance, magtbegær og eksistentiel skrøbelighed. Serien danner et samlet tableau, hvor billedrummet fungerer som en visuel teaterscene og samtidig som en billedlig samtidsdiagnose.
”Med Skyggeteater skaber Kvium et rum, hvor vi bliver konfronteret – ikke med moralske domme, men med refleksion og genkendelse. Det er en udstilling, der insisterer på, at kunst ikke kun er noget, vi ser på, men noget vi møder og mærker. Det er en mulighed for at se os selv og vores samtid i øjnene,” siger Trapholts direktør Karen Grøn.
Skyggen – både som visuel effekt og symbol – er gennemgående i værkerne og repræsenterer det skjulte, det fortrængte og det menneskelige mørke. Med inspiration fra klassisk teater, satire og det groteske maleri inviterer Kvium os ind i et univers, hvor kunsten ikke giver svar, men stiller åbne spørgsmål.
Michael Kvium - Skyggeteater trækker tråde til selfie-kultur, identitetssøgen, politisk polarisering og klimamæssig fremmedgørelse – og insisterer på eftertanke i en tid præget af overfladiskhed.
Udstillingen bliver en enestående mulighed for at opleve helheden i Kviums store billedunivers skabt i samarbejde med 12 private samlere i samejet Think Bigger.
Kilde:
Trapholt

Fakta

Om Michael Kvium
Født 1955 i Horsens, Danmark. Uddannelse: MFA, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København, 1985. Kvium har udstillet bredt på museer og gallerier i Danmark og internationalt, herunder i Kina, New Zealand, USA, Tyskland, Cuba, Norge og Holland. Hans værker kredser ofte om eksistensens mørke sider og er kendt for deres særegne billedsprog. Kvium er primært kendt for sine malerier, men har også lavet tegninger, gouacher, akvareller, skulpturer og performance- og filmprojekter.


Adresse
TrapholtÆblehaven 23
6000 Kolding

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: Fri entré