Miriam Kongstad: The Onset of Fever

Du åbnede dine øjne og vågnede som altid. Men du åbnede dine øjne i det forkerte hus. Et hus uden døre, uden nødudgange. Tilbageholdent rørte du ved husets vægge, og væggene føltes bløde. Væggene føltes bløde som hud, væggene føltes skarpe og væggene føltes tynde, og væggene viste sig at være huden på dit eget lille, ømme bryst.

Miriam Kongstads soloudstilling The Onset Of Fever kan samlet set anskues som en installatorisk refleksion over smerte. Med udgangspunkt i den menneskelige krop, ensomhed, kronisk sygdom og intimitet, er det særligt kontrasterne og modpolerne i smerten der stilles skarpt på. Via koblinger mellem skulptur og lyd skabes et totalunivers der spiller op imod den subtile intimitet og omsorg for selvet, der også er at finde i smerten.

Huset som et arkitektonisk symbol og metafor for menneskekroppen spiller en central rolle i udstillingen; kroppen som en uundgåelig bolig, en vært for både vitalitet og brutalitet, klaustrofobi og transcendens. De arkitektoniske referencer skinner blandt andet igennem i værkernes formelle struktur, som sidestiller et hus i lige dele konstruktion og forfald med menneskekroppens simultane ældning og regenerering. Herudover foretages også et større arkitektonisk indgreb, i form af et lydværk, der indhyller udstillingsrummet i et pulslignende loop, som befandt vi os i det indre af en krop.

Udstillingens protagonist er et ufødt væsen, der vogter udstillingen som en vagthund. Væsenet, der kærtegner sine egne kønsdele, er baseret på forskning, der peger mod, at fostre masturberer i moderens livmoder. Forskning der hovedsageligt er blevet anvendt i anti-abortkampagner, med argumentet om, at kan et foster føle nydelse kan det også føle smerte. I vores kollektive bevidsthed synes smerte og nydelse at være tæt sammenvævet som et vitalt grundvilkår for den menneskelige eksistens – allerede før fødslen.

Kilde: OK Carrol