Nina Beier: FOOD CHAIN CAFÉ
15 sep 2018 - 20 jan 2019Anbefalet under Det skal du se! uge 37
Den internationalt anerkendte kunstner udstiller til efteråret i Kunstforeningen GL STRAND med en større sammenhængende installation, der tager udgangspunkt i genkendelige, men også historisk komplekse genstande. Det er genstande, der alle har rejsen til fælles og i forening viser, hvordan ingen betydning eller værdi varer evig, men forandres over tid og sted.
Anbefalet under Det skal du se! uge 37

Nina Beier arbejder med rejsende, rodløse objekter – ting, de fleste af os har et forhold til, og som på forskellig vis bærer på både komplekse og foranderlige historier. Kunstneren vælger med stor omhu genstande – det kan være parykker af menneskehår, mekaniske rodeotyre eller håndmalede kinesiske vaser – der på unik vis fortæller om magt og værdisættelse rundt om i verden. Ved at bringe de værdiladede genstande sammen i nye og helt uventede konstellationer og sammensætninger undersøger Nina Beier, i samarbejde med beskueren, hvordan værdi konstrueres og kommunikeres, og hvordan magt og værdi er til evig forhandling.
Nina Beier har udstillet på verdens førende museer – fra Sydney til New York, London, Moskva og Shanghai – og til efteråret kan vi nu også i Danmark se frem til at opleve den danske kunstners værker, når hun står bag en større soloudstilling i Kunstforeningen GL STRAND.
Symbolske løver
I efterårets udstilling vil man blandt andet kunne opleve antikke marmorløver. Stenskulpturer af løver findes i forskellig form over det meste af kloden, dateret helt tilbage til begyndelsen af vores civilisation. Løveskulpturen har rejst fra Grækenland til Indien, Kina og Italien og har undervejs ændret både udseende og betydning. Et sted repræsenterer de beskyttelse, et andet magt og prestige, og et tredje er de symbol på, at husets lån er betalt ud. Løverne bærer på fortællinger af både praktisk, materiel og symbolsk karakter, der i sammenstødet med andre rejsende objekter vidner om den kompleksitet, der kendetegner vores globale samfund.
”Når Nina Beier lader genstande og billeder støde sammen, udfordrer hendes manipulationer de modsætningsfyldte konstruktioner, der findes i de hverdagsting, vi omgiver os med. Og som beskuer tvinges vi til at spørge os selv: Hvad er maskulint/feminint? Hvad er organisk/kunstigt? Og hvad er globalt/ lokalt?” fortæller Anne Kielgast, udstillingens kurator i Kunstforeningen GL STRAND.
Kilde: Kunstforeningen GL STRAND
1202 København K
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Normalt: 90 kr.
Tors ml. 17-20: 50 kr.
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja