Nutid

5 feb - 1 mar 2026

Fyns Grafiske Værksted fejrer 50 år med kunst, bøger og festival. Jubilæet markeres med tre udstillinger: Fortid, Nutid og Fremtid.

Grafisk plakat af Thorkild Havmøller. Foto: Fyns Grafiske Værksted.

Fyns Grafiske Værksted fejrer 50 år med kunst, bøger og festival. Jubilæet markeres med tre udstillinger: Fortid, Nutid og Fremtid.


info

Nutid5 feb - 1 mar 2026

I 2026 kan Fyns Grafiske Værksted fejre 50 år som samlingspunkt for grafisk kunst på Fyn. Siden grundlæggelsen i 1976 har værkstedet i Odense været et dynamisk og kreativt kraftcenter for grafikere, kunstnere og kunstinteresserede – et sted, hvor tradition og fornyelse mødes i tryksværte og idéudveksling. Nutid er en udstilling af nye værker skabt af medlemmer fra Fyns Grafiske Værksted med temaet ’Lys’.
Fejringen begynder den 5. februar 2026 med en officiel åbning i Odeon, hvor borgmester Peter Rahbæk Juel og forperson Kirsten Hesselager byder velkommen kl. 16.00.
Herefter åbnes tre tematiske jubilæumsudstillinger, der tilsammen fortæller historien om værkstedets udvikling gennem fem årtier:
Fortid – åbnes kl. 17.00 på Fyns Grafiske Værksted af Steffan Herrik
Nutid – åbnes kl. 18.00 på Det Fynske Kunstakademi af rektor Kristine Kern
Fremtid – åbnes kl. 19.00 på Filosofgangen med tale af kulturrådmand Lars Chr. Lilleholt
I udstillingsperioden vil der desuden være åbne værksteder, workshops og events på både Det Fynske Kunstakademi og Filosofgangen, hvor publikum inviteres til at opleve den grafiske proces på nært hold.
Fyns Grafiske Værksted er i dag mere aktuelt end nogensinde – et kreativt mødested, hvor traditionelt håndværk og moderne udtryksformer mødes. Jubilæet bliver en fejring af kunstnerisk fællesskab, nordisk samarbejde og den grafiske kunsts levende kraft.

Adresse
Det Fynske KunstakademiJernbanegade 13, 5000 Odense

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00