ØJEBLIK. – Kontrapunktiske beretninger
11 jan - 10 maj 2020Anbefalet under Det skal du se! i uge 2

Anbefalet under Det skal du se! i uge 2
Anbefalet under Det skal du se! i uge 2
To ting samler ØJEBLIK. For det første udgør tid et fælles fokus for kunstnernes værker i udstillingen. For det andet udtrykker alle kunstnere sig gennem grafiske medier.

For at tage det sidste først, så møder publikum nyskabte værker, som kunstnerne enten har skabt til de konkrete rammer i den øvre etage (den såkaldte grafikfløj) eller som de har monteret i dialog med hinandens værker til en slags samlet installation med forskellige toner i fortællingen. Fra salene kan man samtidig skue ud til den natur og kultur som er en vigtig inspirationskilde for flere af kunstnerne.
Det er de modne, erfarne danske billedkunstnerne Tina Gjerulff (f. 1965), Joe Ingvartsen (f. 1963), Lis Rejnert Jensen (f. 1959) og Steen Rasmussen (f. 1954) som i nært samarbejde står bag udstillingen. Til fælles har de en stor kærlighed til grafikkens mange udtryk, og dermed er der også en form for specialisering og udforskning af de grafiske udtryk på færde i ØJEBLIK. Udtryksmæssigt møder publikum hele spekteret fra klassisk grafik til tredimensionel installation. Alle udfordrer kunstnerne grafikkens udtryksmuligheder, og udfolder en grafisk tænkning i og gennem nye formater. Kunstnere bag ØJEBLIK præsenterer udelukkende nyskabte værker, der ikke før har været præsenteret.
Som en pointe i den fælles udstillingsopbygning, opleves de fire billedkunstnere som forskellige stemmer og bidrag i den samlede installation. Derved opstår der også noget modsætningsfyldt og – med reference til musikken: noget kontrapunktisk – i den samlede fortælling om den underlige størrelse tid.
De synes at fortælle, at i en tid hvor meget flytter sig afsindigt hurtigt kan man være heldig at finde åndehuller, en parallel verden, hvor tidens normale flow ikke synes at eksistere. Midt i en sansning, kunstværkets nærvær, kan tiden gå i opløsning og blive til en uendelighed. Eller forskellige tider samles til en. Måske et kærkomment modspil til et hektisk liv. Dette kredser en del af værkerne om.
På denne måde undersøger kunstnerne både den tid, der går, og den tid, der står stille.
8600 Silkeborg
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00
Voksne
kr. 90,-
Seniorer (65+)
kr. 75,-
Studerende
kr. 75,-
Grupper (min.10)
kr. 75,-
Børn/unge (under 25 år)
Fri entré
Medlemmer af Silkeborg Bads Venner:
Fri entré