Out of use: Interior

Out of use handler om kunst, der forholder sig til interiør og om mødet mellem møbler, skulptur og krop. Værkerne beskæftiger sig med funktion og tab af funktion baseret på genbrug, misbrug og transformation af hverdagsting som skamler, potteplanter, spejle, senge og gardiner.
Interiør er sædvanligvis forbundet med privatsfæren og en ikke-offentlig socialitet. I mange af værkerne på udstillingen er det interiørmæssige rekonstrueret, således at hjemlighed og offentlighed, eller singularitet og design, er blandet sammen. Værkerne forholder sig til en kultur, hvor alt i stigende grad eksisterer som design i mange versioner, fra proptrækkere til sofaer, og hvor tegnværdi overskygger brugsværdi.

Møbler har i højere grad end andre ting en antropomorf dimension, som gør at vi relativt let kan læse os ind i dem. I hverdagssproget er det afspejlet i ord som fx bordben eller stoleryg. En lampe er også altid et slags subjekt, en stol også en bevidsthed, eller kan i hvert fald opleves sådan. Det er ting vi lever med og bogstaveligt lever i, og det er ting som ofte overlever os for at kunne indgå i nye sammenhænge.
Det hvide udstillingsrum har muligvis en historisk parallel i samlerens bolig afgrænset fra den ydre verden. I den forstand associerer interiør også til den hvide kube. Omvendt bryder værkerne med den hvide kubes princip via deres møbel-relation til hverdagslighed og kropslig brug. Idet møblement og udstillings-autonomi overlapper hinanden kommer værkerne også til at forholde sig til det sceniske, og forstærker derigennem oplevelsen af interiøret som kulisse. Det minder om måden interiør generelt repræsenteres i massemedier og livstilsmagasiner. Eller en situation, hvor design efterligner kunst efterligner design.