I år prøver vi noget nyt. Selvom vi er et galleri med en lang historie og mange traditioner, er vi altid klar på forandring og nye ideer. Navnet “Moderne” er en påmindelse om, at det ligger i vores DNA at følge med tiden. Det kommer dette års påskeudstilling forhåbentlig til at afspejle, når vi viser værker fra nogle af de mest talentfulde kunstnere på den danske kunstscene.
I år har vi valgt at gøre udstillingen mere koncentreret ved kun at præsentere værker i stueetagen. Det betyder, at vi kan give hvert værk ekstra opmærksomhed og skabe en mere intim og intens oplevelse for jer, der kigger forbi.
I Galerie Moderne Silkeborg er vi stolte over at få lov til at arbejde sammen med alle de dygtige kunstnere, der er en del af vores galleri i dag. Du kan se frem til at opleve værker fra flere af dem på dette års påskeudstilling.
Vi håber, at I får en inspirerende oplevelse, og vi glæder os til at se jer. Velkommen til en historisk påskeudstilling.
Kilde:
Galerie Moderne Silkeborg
Galerie Moderne Silkeborg