Pia Rönicke: The Mirror Room

Anbefalet under Det skal du se! uge 6
Op gennem 1920’erne, designede Gray en række ikoniske møbler, der ofte havde mobile og transformative kvaliteter. Mellem 1926-29 byggede hun huset E1027 til en ven. E1027 er senere blevet en del af en længerevarende kontrovers, da le Corbusier overtegnede væggene i huset med hans malerier, mod Grays vilje. Malerierne er nu blevet restaureret af den franske stat. På samme tid i 20’erne, eksperimenterede en række af Bauhaus’ studerende med den fotografiske praksis. De kvindelige studerende var forment adgang til arkitekturafdelingen, da opfattelsen var at de ikke kunne tænke i 3 dimensioner. I stedet fandt de rum i fotografiet.

Som æstetisk motor har Rönicke været inspireret af danseren Loie Fuller, der i sin performance bl.a. brugte forskellige effekter så som lys og spejle. Fuller patenterede The Mirror Room i 1895. Hun dansede og koreograferede til den parisiske scene, hvor hun brugte scenen som et kamera, til at skabe en flimrende fornemmelse af rum og tid.

”the mirror room er i bevægelse, kalejdoskopisk, en tegning over rum i dimensioner. The mirror room er en flade, der lader dig træde ind i andres rum, hvor overfladen og følelsen falder sammen. Det er et rum der skifter form og funktion alt efter hvor du står, en refleksion af blikke, der mødes. Rummet udvides og forvrænges, og spejlet bliver til arkitektur. Jeg reflekterede over et hengemt rum, overtegnet af dominerende stemmer. Jeg ledte efter de blikke der kunne gi’ adgang til rummet igen, et sted vi kan forsvinde hen og fortsætte ud af.”
– Pia Röncike

Værket er typisk for Pia Rönickes billedkunstneriske praksis, hvor kendte kvindefigurer, historie og arkivets fundament dekonstrueres til nye blikke og betydninger. Umiddelbart synes dette setup at være et voldsomt sammenstød mellem den ’grove’ Fiskerkone i granit, den flimrende danserinde i Fuller og den intellektuelle arkitekt Eileen Gray, men de forenes i deres kontekstuelle malplacering. Værket er et forsøg på at genfinde blikket på rum (og køn).

Baggrund for billboard-udstillingerne: København er i øjeblikket under langvarig ombygning i forbindelse med metrobyggeriet og andre større anlægsprojekter. I den forbindelse er flere skulpturer gemt væk og pakket ned, men en af de hengemte skulpturer er kommet frem i lyset igen. På foranledning af udstillingsstedet Sydhavn Station, er Charles Svejstrup Madsens skulptur Fiskerkone”fra Gl. Strand, opstillet på Sydhavn Stations Plads fra juli 2015 og frem. I løbet af opstillingsperioden bliver fiskerkonen endvidere akkompagneret af nutidskunst i et stort billboard, der er sat op uden på stationen på en mur under jernbanebroen. Heri vil de 10 kunstnere bag Udstillingsstedet Sydhavn Station, løbende invitere kunstnere til at reflektere over denne kontekst.

Udstillingerne er realiseret med støtte fra Områdefornyelse Sydhavnen og Statens Kunstfond.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station