Poul Janus Ipsen: Street Cans

26 jun - 31 jul 2021

Kunstetagerne Hobro åbner udstillingen Street Cans af Poul Janus ipsen, omfattende 32 nye værker af billedkunstneren, som i juli kan fejre sin 85-årsdag. Poul Janus Ipsen har været del af Hobro Kunstsamling siden 1980, og lokalt i Hobro kender mange nok hans udsmykning af Idrætscentret. Street Cans omfatter tre serier bestående af 14 oliemalerier med […]

Poul Janus Ipsen: Street Can. Carl’s, 2020. Foto: Finn Brasen.

Kunstetagerne Hobro åbner udstillingen Street Cans af Poul Janus ipsen, omfattende 32 nye værker af billedkunstneren, som i juli kan fejre sin 85-årsdag. Poul Janus Ipsen har været del af Hobro Kunstsamling siden 1980, og lokalt i Hobro kender mange nok hans udsmykning af Idrætscentret. Street Cans omfatter tre serier bestående af 14 oliemalerier med […]


info

Poul Janus Ipsen: Street Cans26 jun - 31 jul 2021

Poul Janus Ipsen: Street Can. Carl’s, 2020. Foto: Finn Brasen.

Kunstetagerne Hobro åbner udstillingen Street Cans af Poul Janus ipsen, omfattende 32 nye værker af billedkunstneren, som i juli kan fejre sin 85-årsdag. Poul Janus Ipsen har været del af Hobro Kunstsamling siden 1980, og lokalt i Hobro kender mange nok hans udsmykning af Idrætscentret. Street Cans omfatter tre serier bestående af 14 oliemalerier med indlagt objekter, 14 fragmenter og fire litografier skabt i perioden 2019-21. I alle tre serier er motivet øl- og sodavandsdåser, som forbipasserende har smidt fra sig og som siden er kørt flade af trafikken, deraf titlen street cans.

Poul Janus Ipsen maler på indignationen. Hans kunst har siden 1970’erne været reaktion på aktuelle samfundsmæssige eller eksistentielle forhold, som provokerer eller irriterer ham. Han samler disse ’indignationer’, indtil de en dag er så påtrængende, at de må ud gennem maleriet. Det har ført til et særligt fokus på menneskets dårskab i en tid, hvor materielle og statusprægede værdier har fået stadig større betydning på bekostning af det menneskelige og åndelige.

I Poul Janus Ipsens serie Street Cans, 2020-21 har dåser fra multinationale virksomheder som Coca-Cola, Heineken, Carlsberg og Red Bull fremprovokeret en indignation så stærk, at der er kommet 14 store malerier og 14 fragmenter ud af det. I de store malerier er den fladmaste dåse, som danner afsæt for maleriet, indfældet i lærredet, som var det et relikvie fra en svunden tid. Fragmenterne er close ups af detaljer fra de store malerier, nogle steder genkendelige, andre steder rene abstraktioner.

I disse nye malerier vender Poul Janus Ipsen tilbage til en af de motivkredse, som han dyrkede under sit lange ophold i New York 1979-1997. Her blev han forstyrret af larmen, når bilerne uden for hans vinduer på Manhattan kørte hen over tomme øl- og sodavandsdåser, som forbipasserende havde smidt fra sig. Ipsen indsamlede de fladmaste dåser, opdagede skønheden i de forvrængede illustrationer og i det tilfældige forfald, som dåserne hurtigt blev ramt af. For Poul Janus Ipsen var dåserne imidlertid ikke blot affald; de var et motiv, og de blev symptom på den amerikanske køb-og-smid-væk-kultur.

Kilde: Kunstetagerne Hobro


Adresse
Kunstetagerne HobroSt. Torv
9500 Hobro

Åbningstider
Mandag: 9:00 - 18:00
Tirsdag: 9:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 9:00 - 18:00
Fredag: 9:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 13:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Fri entré