Roee Rosen: The Mosquito-Mouse and Other Hybrids

Anbefalet under Det skal du se! i uge 44

Danmarks første soloudstilling med kunstner, forfatter og instruktør Roee Rosen (Rehovot, 1963) viser bl.a. værkserien Vladimir’s Night (2011-2014); 39 gauches og vers, der på satirisk vis stiller skarpt på fetichisme og magt, inspireret af de såkaldt uofficielle Moskvakunstnere fra 60erne og 70erne som fx Kabakov og Pivovarov.

Vladimir’s Night er en hybrid af en børnebog, en martyrhistorie og en twisted politisk fortælling, hvor hovedpersonen Vladimir både er et lille barn og en politisk leder. Han er omgivet af animerede genstande og absurde scenarier. Det hele starter som en munter billedfabel, der langsomt glider over i voldsom og grotesk fortælling om magt og tortur. Vladimir’s Night er sandsynligvis skrevet af Maxim Komar-Myshkin, som er et pseudonym for den russiske poet Efim Poplavsky (1978-2011), der immigrerede til Tel Aviv i starten af 2000’erne. Hans fiktioner inkluderede med stor sandsynlighed også grundlæggelsen af kunstnerkollektivet Buried Alive Group, hvis videoer og manifester også kan opleves i udstillingen.

Udstillingen præsenterer også The Dust Channel (2016), der fik stor opmærksomhed under documenta 14. Filmen er det sidste kapitel i den serie, der tager udgangspunkt i Komar-Myshkin’s kunstneriske liv. Filmen er en operette om alle former for renselse, der foregår i en borgerlig israelsk familie, hvis frygt for snavs, støv og enhver form for fremmedelementer udmunder i en nærmest perverteret hengivenhed til husholdningsapparater. Værket spiller på sammenhængen mellem støv og sand ved at inddrage den israelske ørken, hvor politiske flygtning varetægtsfængsles og fremmedangsten blomstrer. Fængslet hedder Holot, der på hebraisk betyder sand. The Dust Channel er en absurd og politisk spiddende fiktion, der skaber et polemisk rum for aktuelle samfundsrelaterede spørgsmål.

Roee Rosen (1963) er billedkunstner, forfatter og filmskaber samt en kritisk stemme i sit hjemland Israel. Hans praksis omhandler især magt, begærsformer og strukturel vold, og Rosen har skabt et kunstnerisk univers, der undergraver det normative gennem brug af fiktion og satire, mens han sammenfletter israelsk og global politik med myter og historiske referencer. Ved hjælp af en mængde fiktive figurer og ikonografiske motiver trækker Rosen på, og transformerer, både historiske avantgarde samt populære medier, politisk propaganda og klassiske eventyr til børn.

Udstillingen er kurateret af Anne Mikél Jensen.

Kilde: Kunsthal Charlottenborg