Med udgangspunkt i projektet Arkiv for Skønhed & Forfald har Rune Fjord og 6. klasses elever udforsket forbindelser mellem krop, landskab og natur. Under overskriften Nærkontakt har elever fra Munkegårdsskolen arbejdet med deres egne kropsaftryk i ler, hvor de har formet og opbygget midlertidige “boliger” for kroppen i og på jorden.
Installationen fremstår som en kollektiv skulptur, der rummer både individuelle aftryk og en fælles fortælling om menneskets nære relation til naturen. Værket præsenteres som en udendørs installation, hvor materialerne gradvist nedbrydes og indgår i naturens kredsløb.
Forløbet giver deltagerne mulighed for at erfare, hvordan kunst kan åbne for refleksion over tilstedeværelse, forgængelighed og relationen mellem mennesker og deres omgivelser. Projektet forener leg, sanselighed og kunstnerisk fordybelse og styrker mødet mellem unge, kunst og natur.
Kilde:
Rune Fjord
Rune Fjord
