Silas Inoue: Lucky Capsule

Den teknologiske udvikling er en stor del af grunden til, at økosystemer verden over er begyndt at kollapse. Men samtidig næres den af et håb om at kunne skabe netop dét gennembrud, der skal til for at sikre planetens, eller i hvert fald menneskehedens overlevelse – måske på andre planeter, eller som menneskelige bevidsthedsfiler, uploadet til en digital dimension, der for evigt vil gøre os uafhængige af vores nuværende, jordbundne kroppe. I Silas Inoues Lucky Capsule tematiseres netop disse forestillinger om livets opretholdelse i en verden, der på én og samme tid er præget af økologiske kriser og konstant accelererende teknologier.

Det største rum i galleriet er dedikeret til SymbioSoup – Silas Inoues igangværende serie af kombinerede skulpturelle og performative værker. Titlen på værkserien refererer blandt andet til teorien om Symbiogenesis, der betyder tilblivelse ved at leve sammen, og henviser til den afgørende rolle, som symbioser har spillet for tidlig evolution. Specielt til udstillingsåbningen vil Christer Bredgaard fra de københavnske restauranter La Banchina og Il Buco servere suppe til ferniseringsgæsterne, hvorefter de opfordres til at donere resterne fra deres suppeskål til en ny skulptur i proces. På den måde vil hver gæsts individuelle bakterieflora være med til at danne kolonier af bakterier, vira og svampemikrober, som formerer sig og gror gennem udstillingsperioden, omgivet af væghængte værker fra de tidligere begivenheder.

SymbioSoup er en hyldest til samvær og symbioser på tværs af organismer, men taler også ind i en tid, hvor den sjette masseudryddelse af arter skaber bekymring på mange planer. Ny forskning viser, at den igangværende udryddelse også omfatter de livsnødvendige mikrober, som lever i os mennesker, og at vi i den vestlige verden har mistet 40% af den bakteriediversitet som findes i fordøjelsessystemet, sammenlignet med oprindelige befolkningsgrupper, som lever afskåret fra den moderne civilisation, hvis bakterieflora beskytter dem mod at udvikle livsstilssygdomme som fx type 2-diabetes, kronisk tarmbetændelse og fødevareallergi. Derfor er man i gang med at oprette en bakteriebank, som skal præservere uddøende bakteriearter til fremtidige generationer.

Mens SymbioSoup er inspireret af denne idé om en slags Noahs Ark for mikrober, og af præservering af menneskekroppens mikrobielle, højt udviklede intelligens, kredser Lucky Capsule også om, hvordan den mere uhåndgribelige og omdiskuterede bevidsthed eller sjæl vil kunne bevares for eftertiden.

Når man træder ind i galleriet, kommer man ind på tre udhulede træskulpturers territorium. Skulpturerne ligner forstørrede padder; de ligger henslængt på bananblade, hvorfra de giver indtryk af at være blevet efterladt af det liv, der engang beboede dem, som en slags aflagte hamme. For at finde deres væsen, må man sænke blikket ned i den klare mineralolie, der flyder i et akrylakvarium på en betonsokkel i skulpturenes nærhed. Nede i olien er indmaden fra en computer faldet til bunds, mens dens tilhørende, afpillede fladskærm viser skulpturernes nye, animerede liv. Man kan forestille sig, hvordan deres bevidstheder er blevet digitaliseret, og uploadet til en slags virtuel flod, hvor de svømmer synkront opad og opad i et ambivalent stadie af bevægelse og stilstand, eufori og klaustrofobi.

Animationen er udført som en blanding af håndtegnede sekvenser og analoge elementer. Silas Inoue har panoreret et mikroskop han over en overflade af polystyren, hvilket afslører dens månelandskabsagtige struktur af skinnende mikroplast. Tegningerne har han udført i den gammeldags frame-by-frame-teknik. Helheden akkompagneres af et elektronisk musiknummer, som kan tilgås via en QR-kode designet specielt til værket. Nummeret er komponeret og sunget af lyd- og videokunstner Frederikke Krebs Bahn. Skulpturerne får stemmer i nummerets tilhørende lyrik, som er skrevet af forfatter Sophia Handler.

“It’s time to lubricate your consciousness, to moisturize your soul. Loosen up and wiggle out, run away from home. Trust us, you can do what we’ve done so many times. Leave your body as the scrap it is, like we’ve left our sloughs behind”

Kilde: Marie Kirkegaard Gallery