Ulrik Heltoft: 7 FILM, ET FOTO OG EN NÆSE AF SØLV
29 apr - 3 jul 2016Anbefalet i Det skal du se! uge 17
Virkelighed og illusion, videnskab og kunst smelter sammen, når Ulrik Heltofts underfundige univers møder Gl. Holtegaards barokke ånd. Under udstillingstrilogien BAROK+Samtidskunst har Gl. Holtegaard inviteret Heltoft til at genbesøge stedets historie, der peger tilbage til midten af 1700-tallet, hvor enevælde og iscenesættelse var i centrum. Med udstillingen 7 film, et foto og en næse af sølv udvider Heltoft både udstillingsformat og egen praksis ved at inddrage liveprogram og bogværk i det kunstneriske arbejde.
Anbefalet i Det skal du se! uge 17
Virkelighed og illusion, videnskab og kunst smelter sammen, når Ulrik Heltofts underfundige univers møder Gl. Holtegaards barokke ånd. Under udstillingstrilogien BAROK+Samtidskunst har Gl. Holtegaard inviteret Heltoft til at genbesøge stedets historie, der peger tilbage til midten af 1700-tallet, hvor enevælde og iscenesættelse var i centrum. Med udstillingen 7 film, et foto og en næse af sølv udvider Heltoft både udstillingsformat og egen praksis ved at inddrage liveprogram og bogværk i det kunstneriske arbejde.
Anbefalet i Det skal du se! uge 17
Udstillingen præsenterer fotografiske, filmiske og installatoriske værker af Ulrik Heltoft, hvis kunstneriske virke er i konstant dialog med videnskabelige, litterære og filmiske personaer, kunstneriske stiltræk eller historiske begivenheder. Bl.a. optræder Gl. Holtegaards arkitekt Lauritz de Thurahs største bygningsværk, Vor Frelsers Kirke, i et af kunstnerens tidligste filmværker. I værket flyder myten om trappens forkerte drejning om kirkespiret sammen med historien om den franske forfatter Jules Verne, der i 1864 formodentlig besøgte København og begyndte manuskriptet til sci-fi romanen Rejsen til Jordens indre (1864).
Udstillingens nyproducerede filmværk har titlen HOC COH (As Far as the Eye Can See), 2016, der på russisk betyder næse drøm. I værket optræder Heltoft med en sølvnæse som 1500-tallets astronom Tycho Brahe. Brahe bar en kunstig næseprotese efter at have mistet en stump af sin egen under en sværduel i 1566. I værket bevæger en spejdende, eftertænksom mand sig rundt i morgenkåbe og med bare tæer i et råt og øde klippelandskab omsluttet af elementernes rasen i form af et brusende hav og gnistrende stjernehimmel. Værket kredser om Tycho Brahes renæssancetilgang til videnskab, hvor det målbare faktuelle ikke stod i modsætning til det okkulte og guddommelige.
Disse lag af referencer kendetegner Heltofts kunst og arbejdsmetoder – historier mødes og bliver til nye fortællinger gennem kunstnerens æstetiske bearbejdninger. Heltoft optræder selv som karaktererne i sine værker, der fremstår som gådefulde undersøgelser af mytiske mandlige figurer, der i værkerne ofte skildres som søgende ’vandringsmænd’. Heltoft afsøger nye muligheder og versioner ved at benytte (selv)iscenesættelser og forskellige filmiske effekter og optiske virkemidler, der slører grænserne mellem dokumentation og fiktion, kunst og videnskab. Heltofts æstetisk raffinerede sort-hvide billedsprog skaber et fortættet sanseligt univers, hvis fortællinger på en og samme tid forekommer både virkelige og eventyrlige.
På Gl. Holtegaard forstærker og dramatiserer Heltoft den barokke, sanselige leg mellem ude og inde, lys og mørke med et stedsspecifikt, elegant greb. I en totalinstallation forvandler Heltoft udstillingsrummene til store camera obscura-kamre. Via linser og objektiver på mørklagte vinduer lukker Heltoft barokhaven ind i selve udstillingen, hvilket skaber en illusorisk stemning. Billeder af barokhaven, vendt på hovedet, blander sig med lyd og billeder fra de udstillede film, hvormed oplevelse af tid og sted, værk og virkelighed smelter sammen.
Kilde: Gl. Holtegaard
