Ung dansk fotografi ’23

Anbefalet under Det skal du se! uge 44

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Ung dansk fotografi ’23 præsenterer fem udstillingsprojekter, der med hvert sit udgangspunkt og kunstneriske praksis bidrager med både personlige og kollektive fortællinger, samfundsrelevante problemstillinger og visualiseringer af abstrakte koncepter. Udstillingen favner bredt og fremviser såvel dokumentariske som konceptuelle og abstrakte værker. Fælles for alle kunstnere i udstillingen er deres legende, eksperimenterende eller nysgerrige tilgang til mediet samt deres ukuelige mod på at udfordre og udvide mediet enten tematisk, konceptuelt eller materielt.

Hvem får adgang til at fortælle historier?
Udstillingen er forankret i spørgsmålet om adgang som fænomen. Hvilke kunstnere får tildelt adgang til at vise og fortælle historier i et udstillingsrum? Hvad er det for nogle fortællinger, der bliver synlige og hvilke forbliver i det skjulte? Og hvem er det, der har magten til at bestemme det? Kunstnerne i Ung dansk fotografi ’23 er blevet nøje udvalgt af årets kuratorer for at præsentere forskelligartede projekter, der spænder fra det personlige til det kollektive og fra det dokumentariske til det fabulerende. Fælles for de deltagende kunstnere er, at de anvender kameraet til at skildre, undersøge og udfordre virkeligheden, som de erfarer den.

Ada Ada Ada anvender sin egen transkønnede krop til at dokumentere sin kønstransition på den sociale netværkstjeneste Instagram. Med afsæt i sit eget liv udfordrer hun algoritmiske forståelser af køn og kroppe. For hvilke kriterier anvender algoritmerne for at afgøre, hvornår hendes billeder af sine bryster bliver anset for at overskride de retningslinjer for nøgenhed, som netværkstjenesten har fastsat? Disse retningslinjer har en særlig opmærksomhed på kvinders bryster, og det rejser spørgsmålet om, hvornår Ada Ada Ada betragtes som kvinde i algoritmernes øjne.

Salih Basheer dykker ligeledes ned i sin egen personlige fortælling. Han indkapsler sin søgen efter et tilhørsforhold efter at have været migrant det meste af sit liv. Gennem fotografi, tekst og lyd skaber han et bevægende portræt af de udfordringer og sårbarheder, han har oplevet som migrant i både Egypten og Danmark i forsøget på at finde et sted, han kan kalde sit hjem.

En anden indsigtsfuld fortælling om migration udfolder sig i samarbejdet mellem kunstnerduoen Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker, der med en dybdegående fotojournalistisk tilgang har kastet sig ud i at kortlægge og indfange livet og vilkårene for migrantsexarbejdere i Danmark. De har besøgt ikke mindre end 152 klinikker, som fungerer som hjem og arbejdsplads for migrantsexarbejderne. Med hjælp fra omkring 35 arbejdere har de formået at skabe et portræt af den skjulte parallelverden, hvor sexarbejderne lever og arbejder.

Mens udvalgte kunstnere fokuserer på enten personlige selvbiografiske rejser eller dybdegående dokumentariske fortællinger, præsenterer Ville Vidø et projekt, der er en blanding af selvbiografi og fantasi, og som tager en helt unik form. Vidø skaber et fiktivt, installatorisk univers, der fungerer som et levende spejl af vores samfunds stigende fokus på effektivitet, hvor neurodivergente personer ofte tvinges til at tilpasse sig og demonstrere en særlig grad af mental agilitet.

På en ganske anden måde udforsker Minh Ngoc Nguyen vores samfund og kultur ved at efterligne vestlige fremstillinger af sydøstasiatisk kultur gennem sine fotografiske stilleben. Med en særlig studiebelyst æstetik, der er karakteristisk for hans billedsprog, dekonstruerer og rekonstruerer Nguyen sydøstasiatiske objekter og ikonografier i sit fotostudie. Gennem dette æstetiske greb fremkommer surrealistiske tableauer, der udfordrer og udfolder vestlige stereotyper om sydøstasiatisk kultur og -billedsprog.

Udstillingen ledsages af et udstillingskatalog, der giver dybere indblik i kunstnerne og deres projekter. Det kan folde sig ud på forskellige måder, og indeholder løsblade med værker, kunstnerbiografier samt kunstnernes egne beskrivelser af deres udstillede projekter. Dette akkompagneres yderligere af en tekst forfattet af Atla, der kredser om deres kuratoriske overvejelser i arbejdet med Ung dansk fotografi ’23.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og Augustinus Fonden.
Kunstnerne har modtaget produktionsstøtte fra Statens Kunstfond, Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune samt ECCA Family Foundation.

Om årets kuratorer
I år har Fotografisk Center inviteret Atla, en platform for kamera-baseret kunst der drives af Linnea Frandsen og Cecilie Skovdal Stephansen, til at være gæstekurator. Atla skaber rum for kunstneriske samarbejder, nye dialoger og vidensdeling gennem mentorskaber, udstillinger, artist talks, paneldebatter og tværkunstneriske performances på tværs af hele Norden. Alle deres initiativer har et dedikeret fokus på at samarbejde med mennesker og udfolde projekter med en særlig historie at fortælle eller måder at udtrykke sig på.

Atla har blandt andet kurateret flere udstillinger i deres daværende udstillingslokaler på Nørrebro, Werkstatt og i Villa Kultur samt på fotofestivalerne Copenhagen Photo Festival og Landskrona Foto. Dertil har de skabt trilogien Atla on Paper, der er en krydsning mellem en udstilling og et magasin, foruden en række mentorskaber med blandt andet kunstnere som Matilde Søes Rasmussen (DK), Linnéa Cramer (SE), Dev Dhunsi (NO/IN) og Hjördís Eyþórsdóttir (IS).

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.