Vi råber og råber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner

Anbefalet under Det skal du se! uge 9
Vi råber og råber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner tager udgangspunkt i en række samtidige konflikter, som er blevet ignoreret af det internationale samfund. Den rummer installationer, fotografi, malerier, readymades, collager og performances, der undersøger krigen, som den opleves af dem, der er fanget i eller flygter fra konfliktzoner.

Udstilingens ledsagende debatarrangement Krigsbilleder: Hvordan viser man, at sorte liv tæller?, der finder sted 5. marts, omhandler årsagerne til ligegyldigheden over for visse af verdens konflikter og ofre, samt hvilken rolle visuel repræsentation spiller heri.

Med 42 aktive konflikter registreret i 2014 er verden af i dag blevet beskrevet som en tilstand af global krig. Alene inden for de seneste fem år er flere end 15 konflikter opstået eller udbrudt på ny på verdensplan. De dræber millioner af mennesker og forårsager omfattende intern og ekstern fordrivelse. Nyheder og medier flyder over med billeder af og beretninger om massakrer, forbrydelser mod menneskeheden og folkemord i krigszoner uden for den vestlige verden. Alligevel er vestlige politikere og borgere blevet stadig mindre lydhøre over for de berørtes råb om hjælp og opfordringer til indgriben.

I Trampolinhuset, som er dét medborgerhus for flygtninge, hvor CAMP befinder sig, spørger brugerne ofte, hvorfor Vesten endnu ikke har interveneret i Syrien for at sætte en stopper for krigsforbrydelserne, hvorfor adskillige konflikter på det afrikanske kontinent usynliggøres, og hvorfor vi dækker og sørger mindre over de liv, der går tabt i Afghanistan eller Irak end i den vestlige verden?

Udstillingen
Vi råber og råber, men ingen lytter: Kunst fra konfliktzoner indeholder værker, der tilbyder alternative visuelle skildringer af konflikten i Syrien (2011-), 25. januar-revolutionen i Egypten (2011), krigen i Bosnien (1992-95), folkemordet i Rwanda (1994), krigen mellem Iran og Irak (1980-88) og urolighederne i Nordirland (1968-98).

Projekterne fører beskuerne gennem en række problematikker, der relaterer sig til vores oplevelse, opfattelse og repræsentation af krig og dens grusomheder og traumer. De reflekterer kritisk over de dilemmaer, der er forbundet med repræsentationer af krigsførelse og -ofre i en tid, hvor vi konsumerer vold og lidelse gennem de sociale medier, over kunstens tendens til at æstetisere krigens brutalitet, over beskuernes meddelagtighed og ansvar, når vi konsumerer billeder af lidelse uden at handle, og over de ‘differentieringsmekanismer’, som gør nogle menneskeliv værdige til beskyttelse og frelse og ikke andre i krigs- såvel som i fredstider.

Udstillingsdeltagere: Khaled Barakeh (Syrien / Tyskland), Gohar Dashti (Iran), Nermine Hammam (Egypten / UK), Amel Ibrahimović (Bosnien-Hercegovina / Danmark), Alfredo Jaar (Chile /USA), Sandra Johnston (Nordirland).

Debatarrangement
Debatarrangementet Krigsbilleder: Hvordan viser man, at sorte liv tæller? løber af stabelen i Trampolinhuset to dage efter åbningen af udstillingen den 5. marts 2017 og inviterer publikum til en hel dag med foredrag, performances, diskussion og workshops med tænkere og de deltagende kunstnere i Vi råber og råber, men ingen lytter.

Formålet med arrangementet er at diskutere, hvorfor nogle liv i krigs- (og freds!-)tider beskyttes men ikke andre, og hvorfor nogle konflikter forties, mens andre ikke gør. Hvilken rolle spiller mediernes fremstillinger af væbnet konflikt for denne ‘differentieringsmekanisme’, og hvordan kan kunst tilbyde alternative visuelle skildringer af konflikt, krig og grusomheder, der får sorte liv til at tælle?

Deltagere: Achille Mbembe (Cameroon / Sydafrika), Khaled Barakeh (Syrien / Tyskland), Gohar Dashti (Iran), Nermine Hammam (Egypten / UK), Amel Ibrahimović (Bosnien-Hercegovina / Danmark), Sandra Johnston (Nordirland). Moderator: Mathias Danbolt (Norge / Danmark).

Udstillingen, debatarrangementet, formidlingsprogrammet og publikationen er kurateret af CAMPs daglige ledere Frederikke Hansen og Tone Olaf Nielsen. Udstillingen er støttet af: Foreningen Roskilde Festival / Statens Kunstfond / Susi og Peter Robinsohns Fond / Private donors.

Kilde: CAMP / Center for Migrationspolitisk Kunst