Året går på hæld: Guide til julen og nytårets udstillinger

Af
16. december 2025

Slut året af med denne miniguide til de vinterlige december-udstillinger.

Old Tjikko, 2022, af Nicolai Howalt. Foto: Fabricbooks.com

Slut året af med denne miniguide til de vinterlige december-udstillinger.

Af
16. december 2025

Redaktionen anbefaler her en håndfuld af årets sidste udstillinger. Der bliver budt på julestemning, selvreflektion og nærvær. Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.
12 dec 2025 - 11 jan 2026
Nexø
På SOL går 24 kunstnere sammen om en udstilling der hylder fælleskabet; de er alle hver især venner, naboer og kolleger af det bornholmske galleri. Der bliver lovet masser af underholdning og både varme og kolde drikke.
6 dec 2025 - 22 jan 2026
København
Alice Folker Gallery byder os ind i varmen til en udstilling, der lader fantasien være et tilflugtsted fra barske elementer og mørke dage. Her bliver vi holdt med selskab af forunderlige skabelser og sanselige bevægelser.
<i>Untitled</i> af Brett Weir, 2025. Foto: Galleri Christoffer Egelund
Untitled af Brett Weir, 2025. Foto: Galleri Christoffer Egelund
29 nov - 20 dec 2025
København
Julen handler om at dele, og det har de taget til sig hos Galleri Christoffer Egelund, hvor intet mindre end 39 kunstnere deler kunst i alverdens afskygninger. Udstillingen fejrer mangfoldigheden, og er en bred repræsentation af kunstens tendenser lige nu.
4 dec - 20 dec 2025
København
Classeværelsets kunstnere står klar med deres årlige vinterudstilling, som denne gang bærer titlen SILENCE CIRCLE. Vi glæder os til at opleve hvordan kunsten vil afspejle årets afslutning.
29 nov - 27 dec 2025
Viborg
Det er Galleri NBs danske og internationale stjerner, der præsenterer deres bedste og nyeste værker denne december. Oplev en dynamisk samling af maleri, skulptur, fotografi og mixed media.
Maleri af Steen Larsen. Foto: Galleri NB.
Maleri af Steen Larsen. Foto: Galleri NB.