Det skal du se! Uge 44

Af
27. oktober 2026

I denne uge kan du opleve et væld af udstillinger med et bredt udsnit af samtidskunstnere fra hele landet. Velkommen til Det skal du se!

John Kørner, Genuine Hospitality, 2026. Udlånt af Galleri Bo Bjerggaard. Foto: Anders Sune Berg

I denne uge kan du opleve et væld af udstillinger med et bredt udsnit af samtidskunstnere fra hele landet. Velkommen til Det skal du se!

Af
27. oktober 2026
I uge 44 kan du opleve en række imponerende udstillinger i hele landet. Gå på opdagelse i malerier der udforsker barndomens landskab, abstrakte mønstre, geometriske former og menneskelige figurer. Udforsk lyngen som plante, kultur og modstandsmateriale i Rum for Æstetik. Eller genopdag hverdagen igennem de ting, der forbinder os på Faaborg Museum. Tag ud og oplev samtidskunsten der hvor du er. Du kan som altid finde flere aktuelle udstillinger i vores art guide.
Der findes steder, man aldrig helt forlader. For billedkunstner John Kørner er det barndommens Onsevig på Vestlolland. Nu vender han tilbage gennem kunsten – med en række nye malerier, hvor minder, lys og landskaber flyder sammen på Fuglsang Kunstmuseum.
Anne Torpe: <i>Adrift Among the Days</i>, 2026. Olie og akryl på lærred. Foto: Hans Alf Gallery
Anne Torpe: Adrift Among the Days, 2026. Olie og akryl på lærred. Foto: Hans Alf Gallery
Med Adrift Among the Days på Hans Alf Gallery præsenterer Anne Torpe en serie nye malerier, der samlet repræsenter et væsentligt stilskifte for den erfarne maler. Anne Torpes visuelle univers er karakteriseret ved en unik tilgang til opbygningen af billedfladen. Torpe opdeler lærredet i felter, fylder dem med farver og former, og lader mønstre glide ind og ud af hinanden. For Torpe er værkets overflade nemlig hverken passiv eller statisk: Hun arbejder med fladen som noget levende og dynamisk, og lader farverne flyde som bølger eller strømme af tanker.
På udstillingen Knopskud  ved Galleri Lene Bilgrav viser kunstneren Anna Sørensen nye keramiske værker og maleri. På denne udstilling vil man se, at noget gror fra de farvede felter, og at organiske former dukker op i værkerne. Ved første øjekast fremstår værkerne måske fladeorienterede, men så får man øje på de mange lag og små forskydninger, der skaber vibration i fladen. Det geometriske og konstruktive er fremtrædende, men et par enkle cirkelslag her og der dukker op som om naturen bryder gennem geometrien. Som noget nyt er geometrien helt forsvundet fra enkelte værker, og det figurative har taget over om end i minimalistisk og stiliseret form. 
Annette Skov. Foto: Carla Skov Hilby
Annette Skov. Foto: Carla Skov Hilby
Rum for Æstetik præsenterer billedkunstner Annette Skovs soloudstilling Jeg går i lyng hvor en række nye værker udfoldes som en sammenhængende fortælling om lyngheden. Gennem vandringer, skulptur, tryk, aktioner, ritualer og tekst har Annette Skov i mere end 15 år arbejdet med undersøgelser af lyng som fortælling, kultur, modstandsmateriale og metafor. I udstillingen fortsættes disse undersøgelser af den europæiske og nordiske sameksistens med lyngheden i samspil med publikum.
Fire markante samtidskunstnere laver udstilling om hverdagsliv, erindringer, vores nærmeste relationer og de ting, der forbinder os. I udstillingen bringes værker sammen omkring opstillingen som fælles tema. Udstillingen viser værker, hvor motiverne er hentet i elementer fra hverdagslivet: et æg og noget smør, en opvask, et barndomsfoto af to heste, blomster i en vase, bøger og sko. Det er genkendelige motiver fra et levet liv; noget vi kan relatere til.