Det skal du se! Uge 45

Af
4. november 2026

I denne uge kan du opleve et væld af udstillinger med et bredt udsnit af samtidskunstnere fra hele landet. Velkommen til Det skal du se!

Freja Lehnert: Take Care. Foto: Den Frie Udstillingsbygning

I denne uge kan du opleve et væld af udstillinger med et bredt udsnit af samtidskunstnere fra hele landet. Velkommen til Det skal du se!

Af
4. november 2026
I uge 45 kan du opleve en række imponerende udstillinger i hele landet. Oplev kunst, der udfordrer, overrasker og sætter nye perspektiver i spil. Her møder du alt fra menneskelige dilemmaer, legende fællesskaber og videokunstens blik på en verden i ubalance til fotografiske undersøgelser af landskab, natur og klimaforandringer. Tag ud og oplev samtidskunsten der hvor du er. Du kan som altid finde flere aktuelle udstillinger i vores art guide.
Den Frie Udstillingsbygning præsenterer Kunstnernes Efterårsudstilling, der i år afholdes for 126. gang. Her møder publikum 96 værker af 75 kunstnere, der med lige dele humor og alvor, mod og ærlighed undersøger, hvad der binder os sammen, og hvad det vil sige at være menneske i en tid præget af forandring og ubalance.
Maleri af Carsten Nash. Foto: Christiania Museum
Maleri af Carsten Nash. Foto: Christiania Museum
Christiania Museum præsenterer udstillingen NASH IN RETRO. I Carsten Nashs elevtid på Kunstakademiet, opstod Christiania. I Johan Huizingas førnævnte bog  Homo Ludens, fra 1938, argumenteres der for, at legen skal foregå i et afgrænset rum – men  ’Situationisterne’ i Paris udvidede legen til at omfatte hele livet. Den vision delte Carsten Nash og en håndfuld medstuderende fra Akademiet. De flyttede ind på den langt større legeplads, Christiania, et mulighedernes land, hvor hele tilværelsen var gennemsyret af leg. 
Videokunst-pionererne Hanne Nielsen og Birgit Johnsen er aktuelle med udstillingen A Matter of Balance på Sorø Kunstmuseum. Her viser duoen en totalinstallation med to nye storværker om videomediets rolle i en moderne, krigsramt verden, hvor magtbalancerne konstant ændrer sig til det uforudsigelige.  
Ditte Knus Tønnesen: <i>Farverne står, landskabet skifter</i>, 2009-2026. Kredit: Ditte Knus Tønnesen
Ditte Knus Tønnesen: Farverne står, landskabet skifter, 2009-2026. Kredit: Ditte Knus Tønnesen
Ditte Knus Tønnesens præsenterer nye værker hos Galleri Image med afsæt i et fotografisk arkiv skabt gennem mere end femten år i sin nye soloudstilling Farverne står, landskabet skifter. Landskabet går igen, men ikke som neutral baggrund. Det optræder på én gang som fysisk sted, fotografisk motiv og kulturelt billede.
Biodiversitet og kunstnerisk betydningsproduktion. Tilfældigheder og et naturbegreb under forvandling. Miljøet, klimaforandringerne og ressourcekriserne. En optagethed af at sætte ind, der hvor det gælder. Dette er nøgleordene til Kirsten Dufour og Finn Thybo Andersens nye gruppeudstilling Skov skov skov.