Aarhus i et nyt lys

En lørdag i august. Godsbanen summer af sammenflettede stemmer, indelukket baggrundsmusik og trin mod betongulvet.

Langsomt fyldes lokalet vogn 1 med mennesker. En opmærksom gruppe på cirka 18 foto- og kunst-entusiaster. Fodtøjet er fornuftigt, kameraet klargjort. Kaffemaskinen er i stykker, men det er ikke vigtigt. Solens stråler kæmper sig forsigtigt igennem skyerne, vi er heldige.

En kunstner på besøg
Tom Lovelace hilser smilende på os. Hans fremtoning er nærværende og uformel. Slideshowet sættes i gang med en kort præsentation af kunstnerens værker.

Tom Lovelace har besøgt Aarhus 8-10 gange. Første gang i forbindelse med hans udstilling GOUGE: Disruptions in Landscape Photography på Galleri Image i 2011. Nu er Tom Lovelace tilbage i Danmark for at lave workshop og for at forberede sit bidrag til Galleri Images projekt Fresh Eyes, som vil være en del af Aarhus 2017, Europæisk Kulturhovedstad. Tom arbejder eksperimentelt i et felt mellem fotografi, skulptur og performance.

Læs anmeldelse af GOUGE: Disruptions in Landscape Photography på Galleri Image
Læs mere om Tom Lovelace her

Turister i egen by
Opbrud. Vi trækkes med udenfor. På byvandring med Tom Lovelace. Vi får ikke lov til at gemme os bag kunstnerens PowerPoints, vi skal selv fotografere, selv opdage byen på ny.

Som en slange snor gruppen sig igennem Aarhus’ gader. Ledet af langbenede Tom og hans 4 rør med lærredsstof. Han stopper 5-6 gange undervejs og deler generøst sine observationer med os andre.

Vi kigger efter ting i transformation, objekter påvirket af tid og lys. Oversete genstande som rummer nye historier, ny æstetik. Resterne af et reklameskilt, bygninger under konstruktion, tomme butiksvinduer og lys-eksponerede opslagstavler.

Fotografi uden kamera
Tom Lovelace skræller i sin egen kunstneriske praksis så mange lag af fotografiet som medie, at billederne til tider bliver ´kameraløse´, ligesom det er tilfældet i værkserien Forms in Green fra 2012 .

Den består simpelthen af stof fra opslagstavler, som over en årrække har været eksponeret for sollys.

De tilfældigt påsatte notitser og reklamer, har efterladt sig spor, beskyttet farven nogle steder frem for andre. Stoffet er taget fra et bibliotek, og udstillet på ny som kunstobjekter. Fotografier i sin reneste form.

”Nu ser jeg altid efter, hvor lyset har ændret omgivelserne.” uddyber Tom Lovelace.

Byvandringen stopper ved Bispetorv. Nu er det vores tur.

Gentænk Aarhus på én time
Workhoppens deltagere deles ind i 4 grupper. Vi skal 1) Fotografere åen, uden rent faktisk at fotografere den. 2) Gøre brug af et 6 meter langt stykke lærredsstof, for at gøre det velkendte ukendt f.eks. ved at skabe nye rum eller afskærmninger med stoffet 3) Gentænkte udstillingen AFGANG13 i Kunsthal Aarhus ved frit at lege med vores kameraer, udstillingsrummet, værkerne og lærredsstoffet.

Et kollektivt suk erstattes hurtigt af foretagsomme tanker og målrettede skridt. Vi pakker skiftevis hinanden ind i stoffet, bruger café-stolene og belægningen som rekvisitter efter devisen “hellere undskylde bagefter, end at afsætte tid til at spørge om lov”.

Byen og kunsthallen omformes til kunstnerisk kulisse for kreativ nytænkning og humoristiske impulser. På jagt efter spejlende metaforer, lys og inspiration.

”Det er så fedt det her. Det er helt anderledes i forhold til, hvordan jeg normalt arbejder med fotografi.”, kommenterer Jakob Søndergaard, én af workshop deltagerne.

Mangfoldige resultater
Efter en time går turen tilbage til Godsbanen. Oplevelser og fotografier deles. Resultatet er mangfoldigt. Deltagerne har jagtet lyset og vandet med stoffet, gentænkt og ændret omgivelserne og involveret tilfældige forbipasserende i deres tankesæt.

Et enkelt stykke lærredsstof har ændret vores måde at fotografere på. Det har tilført det ´naturlige motiv´en ny kunstnerisk dimension. En lærerig leg, som ætser sig fast.

At ramme rigtigt
Anden runde af workshoppen starter efter en veloverstået frokost. Nu handler det om præsentationen af fotografiet.

Vi er i gang. Fotografier og rammer udvælges, rives fra hinanden og sættes sammen på ny. Tredimensionelle skulpturer skabes ud af todimensionale fotografier. Mulighederne er pludselig ubegrænsede.

Hvorfor sende fotografiet til glarmesteren? Det handler om at løsrive sig fra fotografisk vanetænkning og fra den velkendte sølvramme.

Tom Lovelaces åbne spørgelyst kaster nyt lys på vores trivielle hverdag – med fotografiet som omdrejningspunkt. Hans kunstneriske eftertænksomhed bremser tiden og den evindelige billedstrøm, som vi eksponeres for hver eneste evige dag.

En spændende workshop afsluttes, Godsbanens velkendte summen vender tilbage, vi udveksler numre og e-mail-adresser, smiler, griner. Kun 4 timers fælleskab, men forbindelsen er skabt. Rummet tømmes, sindet er fyldt med nye ideer. Tak og på gensyn, Tom Lovelace.