Op til Art Matter Festival, som foregår 23 maj – 1 juni, stiller vi ind på nogle af de kunstnere, du kan opleve under festivalen. Læs her om Kristoffer Ørum, der ved hjælp af kunstig intelligens har splejset arbejderbevægelsen og Hiphopkulturen sammen. Kedeligt er det ikke!
Det var dengang Helle Thorning åbnede folketinget med et to timer langt DJ-set. Dengang Anker Jørgensen lærte breakdance i New York.
Hvis du ikke vidste, at arbejderbevægelsen historisk er tæt forbundet med Hiphopkulturen, så er det nok fordi, den ikke er det. Men hvad nu hvis den havde været?
Ved hjælp af såkaldt kunstig intelligens er Kristoffer Ørum i færd med at billedliggøre en alternativ fake-danmarkshistorie. I sit vedholdende projekt Frihed, Lighed og Hiphop, som du kan følge på instagram, fodrer han en algoritme med tekster, der på forskellig vis kobler arbejderbevægelsen med Hiphopkulturen, hvorefter den sprøjter billeder ud – af Anker der scratcher på Hi-fi udstyr i undergrundsbanen, af graffiti-malende børnehavebørn, eller af nyt farverigt Hiphop-inspireret byggeri.
Med til billederne hører tekster, der fortæller historien om, hvordan Hiphop-kulturens musik og billedsprog blev fundamentet for et utopisk gør-det-selv-samfund, hvor mennesker fra alle samfundslag kunne samles og leve i harmoni – og gik i farvestrålende klude!
Under Art Matter Festival huserer Ørum på Live Arts udstillingssted Friisland. I forlængelse af Frihed, Lighed og Hiphop-projektet præsenterer kunstneren to performances, som omhandler den fiktive sammensmeltning mellem Hiphoppen og velfærdsstaten. Når der ikke er performances, vises en udstilling om projektet.
Kristoffer Ørum. Foto: Jacob Morell.
Kristoffer Ørum - Fra serien Frihed, Lighed og Hiphop
Kristoffer Ørum - Fra serien Frihed, Lighed og Hiphop
Kristoffer Ørum - Fra serien Frihed, Lighed og Hiphop
Kristoffer Ørum - Fra serien Frihed, Lighed og Hiphop
Hvad gør teknologi-symbiosen ved os?
Kristoffer Ørum arbejder i sin kunstneriske praksis med de nye teknologier, som han han tilgår med lige dele kritik, humor og respektløshed.
Hvad gør det ved os, at vi lever så symbiotisk med teknologien? Hvordan kan vi holde os vågne, når den naturaliseres i så høj grad, at vi knap ænser den eller kan tænke os selv uden den?
Hvad gør det ved os, at vi lever så symbiotisk med teknologien? Hvordan kan vi holde os vågne, når den naturaliseres i så høj grad, at vi knap ænser den eller kan tænke os selv uden den?
I sine projekter forsøger Ørum at bruge teknologierne på andre måder, end de var tiltænkt. Og frem springer eksempelvis disse sprælske, dybt mærkelige billeder, man slet ikke af sig selv kunne forestille sig.
Men han peger også på teknologierne i sig selv. De AI-generede billeder i Frihed, Lighed og Hiphop går netop ikke helt op – et sted er der en ekstra arm, et andet sted en vild grimasse, og ligner det i virkeligheden Helle Thorning? Kunstneren udnytter disse ‘underligheder’ til at pege på såvel fiktionen som på den stadig ufuldkomne teknologi.
Det håndgribelige internet
Ørum har ved flere lejligheder opsat åbne, trådløse netværk via wifi-routere, der distribuerer kunstværker tilegnet internettet, men det er vel at mærke netværk, som du kun kan komme på bestemte fysiske steder. Vi har en ubevidst forestilling om, at nettet er en allestedsnærværende, abstrakt sky, men Ørum gør opmærksom på, at det altid også er et håndgribeligt lokalt net, vi er på.
Også de overvågningsteknologier, der benyttes overalt i det offentlige rum – det fysiske som det digitale – har kunstneren haft fat i med projektet Putins næse.
På en udstilling var et mønstergenkendelsesprogram trænet til at genkende publikums næser (eller rødbede-lignende former, da en næseformet rødbede var en del af projektet). Når programmet spottede en næse, blev den fotograferet og delt på udstillingens digitale platform sammen med en sætning hentet fra det sidste døgns nyheder, hvori næser indgik som politisk metafor.
