Billedserie: Eternal Flame af Hesselholdt & Mejlvang
På udstillingsstedet Eighteen i København udforsker Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang forskellige udgaver af den evige flamme.

Udstillingen Eternal Flame præsenterer syv papirværker i størrelsen 70×50 cm sammen med håndskrevne tekster, der på forskellig vis skildrer den evige flamme. Heriblandt er The Flame of Hope i Canada til ære for Sir Frederick Bantings opdagelse af insulin mod sukkersyge, Flame of Democracy, der hylder afskaffelsen af apartheid i Sydafrika, samt The Eternal Flame of Liberty i Chile – tændt af diktator Augusto Pinochet efter det chilenske statskup mod Salvador Allende og slukket igen i 2004.
Centralt i galleriet præsenteres også Hesselholdt & Mejlvangs egen version af en evig flamme, som består af en Genie-lampe på et hvidt keramisk ildhav med titlen The Wish.
På udstillingen kan man også opleve en vokalperformance af Philip Schneider, der opfører The Bangles’ hittet Eternal Flame.
Hesselholdt og Mejlvang er en København-baseret kunstnerduo, som blev dannet i 1999. De arbejder i et bredt udvalg af materialer: installationer, skulptur, keramik, tegning og readymades.
Se billeder fra udstillingen, som kan opleves på Eighteen frem til den 12. januar, herunder.
Kilde: Jesper Elg / Eighteen