Billedserie – Mareridt og lyse nætter – natten i dansk kunst

6. november 2024

I udstillingen kan man opleve natten som motiv og begreb set igennem dansk kunst fra det sene 1700-tal frem til begyndelsen af det 20. århundrede.

Jeppe Madsen Ohlsen, Den månesyge, 1940, Olie på lærred, Museum Sønderjylland. Foto: Museum Sønderjylland

I udstillingen kan man opleve natten som motiv og begreb set igennem dansk kunst fra det sene 1700-tal frem til begyndelsen af det 20. århundrede.

For første gang bliver natten belyst i en særudstilling på Øregaard Museum. Her kan man opleve natten som motiv og begreb set igennem dansk kunst fra det sene 1700-tal frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Med kronologiske nedslag udforsker udstillingen, hvordan danske kunstnere igennem tiden har arbejdet med forskellige temaer og idéer relateret til nattens rum.
Udstillingen indledes med 1700-tallets optakt til romantikken. Før elektriciteten er månen oftest den primære nattebelysning. Her dominerer måneskinsbilleder som en selvstændig genre. 1800-tallets sidste halvdel bliver perioden, hvor først gasbelysning og siden elektriciteten bliver opfundet og udbredt. Det kommer også til at præge tidens skildringer af natten. Den nye belysning giver langt flere muligheder for et varieret natteliv i det storbymiljø, som former sig. Desuden skaber den stigende industrialisering en grundlæggende demografisk ændring i samfundet, da flere og flere søger mod byerne. Teatre, spisesteder og beværtninger blomstrer som aldrig før, og det nye forlystelsessyge aftenpublikum bliver yndede motiver i samtidens billedkunst.
Jens Juel, <i>Et måneskinsstykke</i>, Overfarten over Lillebælt ved Snoghøj, 1787, Olie på Lærred, Statens Museum for Kunst. Foto Statens Museum for Kunst
Jens Juel, Et måneskinsstykke, Overfarten over Lillebælt ved Snoghøj, 1787, Olie på Lærred, Statens Museum for Kunst. Foto Statens Museum for Kunst
Ditlev Blunck, <i>Mareridt</i>, 1846, Olie på lærred, Nivaagaard Malerisamling. Foto: Public domain
Ditlev Blunck, Mareridt, 1846, Olie på lærred, Nivaagaard Malerisamling. Foto: Public domain
L.A. Ring, <i>En skomager</i>, 1885, Olie på lærred, Randers Kunstmuseum. Foto: Randers Kunstmuseum
L.A. Ring, En skomager, 1885, Olie på lærred, Randers Kunstmuseum. Foto: Randers Kunstmuseum

Fakta

Mørkets symboler og skumle figurer
I europæisk billedkunst er det især nattens dunkle sider, der er blevet dyrket. Fra barokkens fascination af lyseffekter i dunkle rum til romantikkens afbildninger af dæmoner og hekse frem til realismens gengivelser af bordelliv og natligt begær.
Natten bliver dermed bredt ud i symbolsk forstand,
og for billedkunstnere bliver det også en konkret anledning til at male med en effektfuld belysning i form af fakler eller månelysets skær.

I dansk kunst finder man også en fascination af nattens verdener. Men her synes fortolkningerne at være mere stilfærdige og beherskede. Især i løbet af 1800-tallet, hvor dansk kunst bliver påvirket af nationalromantiske strømninger. Her er det ikke nattens dunkle sider, der males frem, men de dragende solnedgange, måneoplyste landskaber og scener af lystig selskabelighed.

C.A. Lorentzen, <i>Den rædsomste Nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807</i>, Olie på lærred, Statens Museum for Kunst. Foto Statens Museum for Kunst
C.A. Lorentzen, Den rædsomste Nat: Kongens Nytorv under bombardementet natten mellem 4. og 5. september 1807, Olie på lærred, Statens Museum for Kunst. Foto Statens Museum for Kunst
Jørgen V. Sonne, <i>Sct. Hans aften</i>, 1860, Olie på lærred, Ribe Kunstmuseum. Foto: Ribe Kunstmuseum
Jørgen V. Sonne, Sct. Hans aften, 1860, Olie på lærred, Ribe Kunstmuseum. Foto: Ribe Kunstmuseum
Harald Moltke,<i> Island10</i>, 1900, Olie på lærred, Den Hirschsprungske Samling. Foto: Den Hirschsprungske Samling.
Harald Moltke, Island10, 1900, Olie på lærred, Den Hirschsprungske Samling. Foto: Den Hirschsprungske Samling.
Wilhelm Bendz, <i>Et tobaksselskab, Justitsråd Jürgensens søndagsselskab </i>, 1818. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek
Wilhelm Bendz, Et tobaksselskab, Justitsråd Jürgensens søndagsselskab , 1818. Ny Carlsberg Glyptotek. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek
Kilde:
Øregaard Museum