Børn af Cyberspace

Hvad sker der, når teenagere, som har de sociale medier helt under huden, møder kunstnere, der husker en tid uden internet? Kunsten.nu har mødt kunstner og kurator Anna Bak, som står for et to-årigt udstillingsprogram i Huset for Kunst og Design i Holstebro, som tager udgangspunkt i en dialog med unge elever fra Dansk Talentakademis Kunst&Design Skole.

Kunsten.nu møder Anna Bak på en café fyldt med liv en fredag eftermiddag på Istedgade. København emmer af liv denne solskinsdag, og i baren ligger der et væld af tilbudsfoldere om kulturelle oplevelser i weekenden. Men snakken skal her ikke handle om endnu en udstilling i storbyen, men derimod rette blikket ca. 350 km mod vest til Holstebro. Her er Anna Bak blevet bedt om at varetage udstillingsprogrammet på Huset For Kunst og Design (HFKD), og for hende var det fra start essentielt at finde ud af hvilket behov, der måtte ligge i den vestjyske by:

”Jeg spurgte ind til, hvad der manglede i Holstebro? Og endnu vigtigere: Hvad eleverne på skolen havde behov for? Jeg ønsker at oprette en slags partnerskab for eleverne i huset, og udstillingerne skulle tale til dem og med dem.”

Dette skal blive til 4-5 udstillinger årligt, der præsenterer elever og publikum for tematiske udstillinger, der passer til den undervisning eleverne modtager på skolen.

Spirende kreativitet
Det er Anna Baks intention at give eleverne mulighed for at komme helt tæt på meget aktuelle temaer og relevante kunstnere. I Holstebro er der netop skolen Dansk Talentakademi, der vil pleje den spirende kreativitet hos unge, og give dem et rum til at udvikle deres talenter indenfor både musik, kunst, teater, design og litteratur:

”Holstebro er enorm progressiv omkring kreativiteten hos unge, og de kommer til fra alle de små omkringliggende byer. Jeg vil gerne være med til at sørge for, at samtidskunsten kan nå ud til dem fremfor, at de absolut skal flytte til København,” fortæller Anna Bak.

Under udstillingsperioden inviteres en af de aktuelle kunstnere ligeledes til at opholde sig på skolen og bruge nogle dage på workhops i samarbejde med eleverne. Her kan eleverne både få indblik i den kunstneriske proces, og kunstneren har mulighed for at skabe et nyt værk til udstillingen:

”Kunstneren skal være åben over for at samtale med de unge og se det som en mini-residency. Kunstnerne kan samarbejde med de unge, og på den måde bliver de integreret for en kort stund. Jeg håber, der opstår reelle samtaler mellem kunstnere og elever.”

Dialogen med cyberspace
I den aktuelle udstilling Virtual Perception er der taget udgangspunkt i det medielandskab, som eleverne er født ind i. Alle de inviterede kunstnere repræsenterer derfor nettets muligheder i deres værker. Både filosofisk, men også i et teknisk regi:

”De inviterede kunstnere har alle en alder, hvor de kan huske en verden uden internettet. Derfor så jeg et skel mellem dem og de unge elever, der alle er vokset op med de sociale medier, og derfor har et andet forhold til disse. Derfor mødtes kunstnerne og eleverne også inden fernisering til en artist talk for at forstå hinandens syn og forhold til internettets muligheder.”

På udstillingen kan man blandt opleve Jonas Lunds værk Talk to Me, hvor Lund har gemt sine tidligere online chats (på Skype, apps, Facebook, Messenger). Via en kalkuleret algoritme kan en robot anvende hans ord til at besvare publikums spørgsmål. Lund har desuden optaget over 1000 af sine samtaler, således at robotten kan svare med hans stemme. På den måde kan tidligere virtuelle samtaler og teknologi svare på kunstnerens vegne. Uden at han selv er til stede.

Ditte Ejlerskov reflekterer i sit værk I Love the Way You Lie over de løgne, vi kan støde på online. Her møder vi Ejlerskov på en strand på Barbados, hvor hun troede, hun skulle møde sit popidol (og kunstneriske muse) Rihanna, men fandt sig selv alene og narret af den mand, der ville introducere hende for sangeren. Herefter følger en slags virtuel dagbog, hvor Ejlerskov bliver ved med at sende e-mails til svindleren.

”Som beskuer bliver vi samtidig i tvivl om hun egentlig har været på Barbados. Og det minder os om, hvor stor en forskel der kan være på at google noget online og drømme os væk i en fantasi og så være et sted rent fysisk. Hvordan vi altid vil være tæt forbundne via nettet og alligevel meget langt væk.”

Fingeren på pulsen
Under udstillingsperioderne vil der løbende være workshops samt artist talk med kunstnerne for at aktivere udstillingerne. Anna Bak ønsker, at det kan danne rum for en udveksling mellem kunstnere, hvilket hun selv savnede som ung kunstner:

“Jeg vil gerne udnytte muligheden for at gå i dialog med nuværende eller kommende kolleger. Jeg håber og tror aldrig, du når til det punkt inden for kunst, hvor du ikke behøver tale med andre og føler, du bare har helt styr på det hele. Du skal altid være dig bevidst om dit publikum og offentligheden samt den kontekst, du udstiller i. Derfor skal udstillingerne hos HFKD være et sted, hvor kunstnerne ikke kun er rollemodeller for eleverne, men også være en platform for en kritisk udveksling, som kan vække dynamik og nysgerrighed hos begge parter.”