En hyldest til Poul Gernes
Den 19. marts i år ville den store danske maler, Poul Gernes, være fyldt 90 år. Det fejrer man på Galleri Bo Bjerggaard, hvor en række internationale kunstnere er inviteret til hyldelsten.
Den 19. marts i år ville den store danske maler, Poul Gernes, være fyldt 90 år. Det fejrer man på Galleri Bo Bjerggaard, hvor en række internationale kunstnere er inviteret til hyldelsten.
Flowers for Poul hedder udstillingen på Galleri Bo Bjerggaard, som ligger i Kødbyen i København. En udstilling, der har til hensigt at fremvise, men også nuancere aspekter af fødselaren Poul Gernes’ værkproduktion.
Det er Gernes’ masonit, som er i fokus, og den akkompagneres af værker skabt af indbudte, internationale kunstnere, der alle har udvist passion og interesse for Gernes’ kunstnerskab gennem årene.
Et internationalt format
Det internationale præg, der her sættes på Gernes’ kunstneriske produktioner, er forholdsvist nyt. Gernes opererede selv overvejende nationalt i sin samtid, men i de senere år har hans værker været vist post mortem i en række internationale sammenhænge, blandt andet på documenta i 2007 og Art Basel i 2011.
På Galleri Bo Bjerggaard er det en samling af enkeltkunstneres værker, der sætter Gernes’ værker i en tværnational kontekst. Kunstnerne er John Armleder, Cosima von Bonin, Paul Fägerskiöld, Callum Innes, SUPERFLEX, Janaina Tschäpe og Erwin Wurm, som hver bidrager med ét værk. Flowers for Poul kan ses frem til den 20. juni 2015.
Se billeder fra udstillingen nedenfor
Fakta
Udstilling
Flowers for Poul
24 apr 2015 20 jun 2015
Erwin Wurm, Janaina Tschäpe, Superflex, Callum Innes, Paul Fägerskiöld, Cosima von Bonin, John Armleder, Poul Gernes
Galleri Bo Bjerggaard Se kort og tider