Er fyret slukket i dansk kunstliv?
Tre veloplagte debattører indledte debat om centraliseringstendensen i dansk kunstliv.
Tre veloplagte debattører indledte debat om centraliseringstendensen i dansk kunstliv.
info
Tema: Kurator elller kunstnerstyre? Debatpanel: Lisbeth Bonde og Kjeld Heltoft.
Centrum og periferi
Det lokale kunstliv har fået andre præmisser at leve på. De nye præmiser skyldes ikke mindst, at kløften mellem det kulturelle centrum og den kulturelle periferi er blevet mindsket på grund af informationsteknologien og globaliseringstendenserne. Globaliseringen betyder også, at provinsens museer og det kulturelle tilbud overses af en regering, der ønsker at centralisere beslutningsprocesserne til de store sikre statslige institutioner.
Lokale input og perspektiver
De fremmødte kunstnere og initiativtagere satte kunsten til debat og diskuterede vigtigheden af at modarbejde centraliseringstendensen indenfor kunst og kulturlivet i København. Dette skal foregå ved at sætte mere fokus på de tiltag, der foregår i provinsen og på regionalt plan. Med fremmødte repræsentanter for de ofte oversete lokale kulturinstitutioner blev vigtigheden af at bygge bro mellem hovedstad og nærmiljø diskuteret. Ikke mindst for at støtte det kulturelle vækstlag ude i provinsen og gøre nærmiljøet til et inspirerende sted at bo. Også for at sætte fokus på, at det ikke kun er de små institutioner, der kan nyde godt af de veletablerede institutioner. De statslige institutioner har også brug for lokalt input og perspektiver, der kan gøde jorden og modarbejde ensretning, når kunsten bliver bestemt af erhvervslivet og sponsormidler.
Foreningen Sølyst – artist in residence
Panelgruppen benyttede lejligheden til at præsentere et projekt, der er et forsøg på at skabe vekselvirkning mellem centrum og periferi i dansk kunstliv.
Foreningen Sølyst udspringer af et ønske om at skabe et regionalt kraftcenter i en tid, hvor kulturtilbudene centreres i hovedstadsområdet. Sølyst – Center for Kunst og Kultur ligger i et naturskønt område ned til Skarresø i Holbæk og er tænkt som et sted, der kan rumme store nationale og internationale kulturarrangementer på højt niveau. Stedet skal danne ramme om kunstudstillinger, koncerter, teater, litteraturarrangementer og huse årlige biennaler for billedkunst/musik og litteratur. Samtidig rummer minislottet fra 1855 en række kunstnerboliger, hvor udenlandske kunstnere kan søge ophold, mens de arbejder i Danmark. For tiden er flere kunstnere fra samtidskunstfestivalen U-turn i residens på Sølyst.
Fakta
Debat
Centrum og Periferi i kulturpolitikken
11 sep 2008
Else Marie Bukdahl, Olav Harsløf, Ole Lindboe
Kunsthal Charlottenborg Se kort og tider
Fakta
Olav Harsløf: siden 2004 professor ved RUC i Performance-design. Herudover har Olav Harsløf skrevet bøger, essyas og artikler om litteratur, teater, musik, kunst, kulturhistorie, kulturpolitik, uddannelsespolitik og pædagogik.
Else Marie Bukdahl: litterat, kunsthistoriker og forhenværende rektor ved det Det Kongelige Danske Kunstakademi. Næstformand i bestyrelsen Sølyst - Center for Kunst og Kultur.
Ole Lindboe: journalist og forfatter til mere end 83 bøger, de fleste om kunst. Redaktør for Magasinet Kunst og bestyrelsesmedlem for Sølyst - Center for Kunst og Kultur.