Eske Kaths leg med døden indvier Charlotte Fogh Contemporarys nye lokaler
Eske Kath går man ikke fejl af.
Eske Kath går man ikke fejl af.
Antropologiske studier af døden
Udstillingen viser nye værker, der bygger videre på Eske Kaths hidtidige motivkreds af naturkatastrofer kombineret med skildringer af livet imellem yderpunkterne død/ødelæggelse og fest. På udstillingen tager værkerne afsæt i en rejseoplevelse til Mexico, hvor han oplevede mexicanernes ekstravagante kobling af livet og døden i et flor af plastikblomster, slik, glimmer og glitter på den årlige fest for de døde, Dia de los Muertos.
Rejser har også tidligere inspireret Kath. En rejse til Japan blev til en undersøgelse af den lokale japaners forhold til den overhængende fare for jordskælv, og på lignende måde har det amerikanske fænomen Hurricane Party været emne for inspiration. Hurricane Party er betegnelsen for en fest, der afholdes under en orkan, mens opfordringer om evakueringen bevidst overhøres. Der festes med livet som indsats.
Udstillingen fungerer godt både i forhold til kurateringen og i samspillet mellem de tre medier, der forenes i det tematiske indhold. Eske Kath arbejder videre med succesen fra udstillingen Hurricane Party hos Kunstforeningen Gl. Strand i 2005-2006, hvor netop maleri, fotografi og installation talte sammen.
Bones viser vej til et nyt plan i det Kath’ske maleri
Eske Kath maler sine drabelige katastrofer op ved et stramt komponeret landskab af fast afgrænsede farveelementer, der danner baggrund for mere organiske fremkomster.
I billedet Sea and Bones (2007) danser to svævende skeletter hen over et vulkanudbrud af rygende lava. Skeletterne går igen i flere af malerierne og tilføjer en psykologisk stemningsskabende dimension, som ikke tidligere har været at finde i de mennesketomme katastrofescener, der dominerer Kaths maleri.
Som tidligere arbejder han også her med flere niveauer. En håndfuld sommerfugle med dødningehoveder er spredt over motivet i både Sea and Bones og View of the Sun (2007). De fungerer som et forstyrrende element i kraft af deres farver, der adskiller dem fra resten af billedet. Sommerfuglene giver et mystisk ’touch’, der virker både foruroligende og fascinerende, samtidig med at de stadig står i min hukommelse, som et ikon for 1990’ernes store filmgys, Ondskabens øjne.
Døden placeres i en altdominerende rolle i disse nye billeder, som et eksistentielt livsvilkår, hvor døden æstetiseres.
En rygende installation gør naturkatastrofen nærværende
Charlotte Foghs nye galleri har tre rum. Det første er også det største. Her møder jeg installationen Pile (2007) placeret midt i rummet, så den ikke bare fysisk, men også visuelt fylder i kraft af de mange farver. Installationen mimer en vulkans opadstræbende formation, hvor de skarpskårne farveflader antager samme udtryk som maleriernes opbrydende landskaber.
Indimellem udløses en hvid røg fra installationens indre, der trækker maleriernes katastrofetrusler et godt stykke nærmere. Herved forstærkes dialogen – og beskuerens oplevelse – mellem maleri og installation, og drages ud i det fysiske rum.
Fotografiske mausoleer
På udstillingen indgår 11 fotografier under titlen Piles and Bones. De supplerer maleriet ved at vise en anden stemme hos kunstneren. Motiverne er alle nærbilleder af gravsteder med faldefærdige kors og kitsch i anledningen af Dia de los Muertos, dødefesten. Fotografierne har æstetikken i søgeren, mens tematikken fortsat er en konfrontation af dødens nærvær og det glade liv.
I Århus har vi med Charlotte Foghs nye lokaler fået et baggårdsgalleri med berlinercharme, der vidner om en fortid som fabrik. Med udstillingen Piles and Bones markerer Eske Kath sig som en bemærkelsesværdig kunstner på den danske kunstscene, og med både udstillingen og nye lokaler manifesterer Charlotte Fogh sig som en betydelig agent for den nationale samtidskunst i byen.
