Et besøg til Island rummer den perfekte blanding af kunst og natur

Af
14. oktober 2024

En miniguide til samtidskunsten i Reykjavik – Islands kunstcenter. Et besøg i den islandske hovedstad er samtidig et visit i en by, hvor samtidskunsten blomstrer, både på gadeplan og på byens gallerier og museer.

Reykjavik kunstmuseum er en af mange kunstmuseer og kunsthaller i byen. Foto: Jan Falk Borup

En miniguide til samtidskunsten i Reykjavik – Islands kunstcenter. Et besøg i den islandske hovedstad er samtidig et visit i en by, hvor samtidskunsten blomstrer, både på gadeplan og på byens gallerier og museer.

Af
14. oktober 2024

Island er uden tvivl synonymt med flotte vandfald, gejsere og vulkaner og rummer en unik kultur, hvor ikke kun trolde og sagaer trives. For nok har landet det laveste befolkningstal af de nordiske lande , men samtidskunsten er ikke desto mindre imponerende i lavaens land.
Et besøg til Island kræver gode vandresko, og der er al grund til at beholde dem på, når man skal se kunst i Reykjavik. Man får noget svarende til et sukkerchok, så meget kunst byder byen på. Overalt præger gavlmalerier og kunstmuseer byen. Mere end en håndfuld museer lokker med hver deres kunstsamlinger, og selv fotografi og design har deres egne dedikerede museer. 
Reykjavik er rig på både graffiti og gavlmalerier. Foto: Jan Falk Borup
Reykjavik er rig på både graffiti og gavlmalerier. Foto: Jan Falk Borup
Marshallhúsid, eller på dansk Marshall-huset blev opført som fiskefabrik efter anden verdenskrig, hvor Island gennemgik en kraftig økonomisk opblomstring. Foto: Jan Falk Borup
Marshallhúsid, eller på dansk Marshall-huset blev opført som fiskefabrik efter anden verdenskrig, hvor Island gennemgik en kraftig økonomisk opblomstring. Foto: Jan Falk Borup
Marshallhuset - epicentret for samtidskunst
Er man på udkig efter den ypperste samtidskunst, er der ingen tvivl om, hvor man starter sin søgen: Marhallhúsid! Yderst i den gamle fiskerihavn står en flot industribygning, der tidligere fungerede som en fiskefabrik. Nu byder bygningen på fire etager af samtidskunst. Her finder man udstillingsstederne Kling & Bang og The Living Art Museum. Også det unge galleri Thula byder på kunstudstillinger, ligesom det etablerede galleri I8 har et satellit-visningsrum i bygningen. 
Allerøverst i Marshallhuset troner den dansk-islandske Olafur Eliasson med et atelier, der har den mest fantastiske udsigt over havnen. Det er måske en tilfældighed, men fra Marshallhuset får man et uspoleret udsyn til koncerthuset Harpa, byens imponerende nye kulturelle fyrtårn, som med en glasfacade designet af Olafur Eliasson cementerer Islands ambitioner som kulturland. 
Reykjaviks nye koncerthus Harpas glasfacade er designet af Olafur Eliasson. Foto: Jan Falk Borup
Reykjaviks nye koncerthus Harpas glasfacade er designet af Olafur Eliasson. Foto: Jan Falk Borup
International kunstscene
Samtidskunst starter selvfølgelig med ambitiøse kunstnere. Og netop i Reykjavik starter kunstnerdrømmene på ⁦Iceland University of the Arts⁩⁦. Her udfolder talenterne sig og er med til, at netop Reykjavik har en levende kunstscene. Også gallerierne Berg Contemporary og I8 er med til at præge byens kunstliv med udstillinger af islandske og internationale kunstnere.
I8 har, siden det blev etableret i 1995, været en platform for islandske kunstnere, som sammen med galleriet har vundet international opmærksomhed. Galleriet ligger tæt på havnen og Reykjavik Kunstmuseum. Netop museet har tre bygninger i Reykjavik, og rummer Islands største kunstsamling. Udover indflydelsesrige islandske kunstnere som Olafur Eliasson og Ragnar Kjartansson repræsenterer I8 også unge stjerner som polske Alicja Kwade og amerikanske B. Ingrid Olson.
Galleriet I8 har i tre årtier formidlet islandsk samtidskunst. I8 ligger 100 meter fra Reykjaviks Kunstmuseum og Museet for Fotografi. Foto: I8
Galleriet I8 har i tre årtier formidlet islandsk samtidskunst. I8 ligger 100 meter fra Reykjaviks Kunstmuseum og Museet for Fotografi. Foto: I8
Galleriet Berg Contemporary har gennemgået en kæmpe udvidelse så det nu rummer 2 etagers udstillingsrum og lejligheder til galleriets kunstnere når de er på besøg i Reykjavik. Foto: Jan Falk Borup
Galleriet Berg Contemporary har gennemgået en kæmpe udvidelse så det nu rummer 2 etagers udstillingsrum og lejligheder til galleriets kunstnere når de er på besøg i Reykjavik. Foto: Jan Falk Borup
Også galleriet Berg Contemporary tager sine islandske rødder alvorligt og repræsenterer en del islandske kunstnere, såsom Þórdís Erla Zoëga (f.1988). Galleriet har ikke helt så mange år på bagen som I8, men har alligevel formået at skabe en international base for sine kunstnere. På Berg Contemporary kan man møde alle genrer inden for samtidskunst, men især galleriets video- og installationskunstnere skiller sig ud. Galleriet har et mangeårigt samarbejde med ægteparret Steina og Woody Vasulka, begge pionerer inden for videokunstgenren, da den brød ud i 1970'erne. Også den unge berlinbaserede installationskunstner Monika Grzymala (f. 1970) er at finde hos Berg Contemporary. 
Har man appetit til mere kunst, kan det stærkt anbefales at henvende sig hos The Icelandic Art Center (IAC), der udover sit eget kunstprogram også fungerer som et informationscenter for islandsk samtidskunst. Ikke kun i Reykjavik, men over hele landet. 
Afstande og nærhed
Det ville måske være underligt, hvis den voldsomme natur og historie ikke fandt vej ind i islandsk samtidskunst, og der er ingen tvivl om, at Islands geotermiske undergrund sætter sit præg, når man besøger landet. Så da Olafur Eliasson i 2014 fik transporteret 180 tons vulkansk sten til kunstmuseet Louisiana for at skabe en rislende elv, kunne man netop mærke det tætte bånd mellem kunst og natur. 
Island er også sagaernes land, og fortællinger om de menneskelige relationer står stærkt i Ragnar Kjartanssons værker. Et eksempel kunne være kunstnerens videoperformance med sin mor, hvor hvor moderen gentagne gange spytter Ragnar i ansigtet alt, hvad hun kan.
Når du lander i Keflaviks lufthavn eller du tager afsked med Island, så hold øjnene åbne for de mange kunstværker i lufthavnen. Her værket <i>Silver Sabler</i> af den islandske postmoderne kunstner Erró (f. 1932)
Når du lander i Keflaviks lufthavn eller du tager afsked med Island, så hold øjnene åbne for de mange kunstværker i lufthavnen. Her værket Silver Sabler af den islandske postmoderne kunstner Erró (f. 1932)
Islandsk kunst i Danmark
Tilbage i Reykjavik har det nye kulturhus Harpa tydelige referencer til de øvrige havnebyggerier, Olafur Eliasson har været involveret i. I Danmark møder man Eliassons værker i Operaen i Københavns Havn og senest i Vejle med bygningen Fjordenhus.
Heller ikke Ragnar Kjartanssons værker behøver man at rejse til Island for at opleve. Til Mærsk Tårnet på Panum Instituttet på Nørrebro har Ragnar skabt et fantastisk videoværk. Værket med titlen "Figures in landscape" er et 168 timer langt videoværk, som vises på forskellige skærme på instituttet. 
Hvert år i august får Danmark besøg af de nævnte islandske gallerier I8, Berg Contemporary og Thula som en del af den årlige kunstmesse Chart Art Fair. Det kan anbefales at indløse billet og opleve de mange islandske og andre nordiske kunstnere på messen. 
Et andet godt sted at møde islandsk kunst og kultur er på kulturhuset Nordatlantisk Hus i Odense og Nordatlantens Brygge på Christianshavn i København. Begge steder har skiftende udstillinger af nordiske kunstnere og på kajen foran Nordatlantens Brygge kan man opleve et permanent kunstværk af islandske Tróndur Patursson.