EXIT 09: Massakre og extravaganza

Mikkel S. Andersen udøver i sine billeder og skulpturer en ren massakre på barndommen og den sidste rest af uskyld. Den bliver myrdet, begravet, voldtaget og lemlæstet. De groteske tableauer er ikke for børn, men spørgsmålet er om de egentlig siger voksne andet og mere end et gysende grin.

Også Halfdan Pisket åbner med sine tegninger og tegnefilm døren til et naivistisk og makabert univers, der rummer en mareridsagtig leg med død, sex og djævledyrkelse. Mest nærværende bliver dog historien i filmen Lukket Kiste om en brudt familie og psykisk sygdom.

Den hjælpsomme morder
“Har du tid til at myrde mig i dag?” spurgte Stine Marie Jacobsen sin nabo, Kirk Douglas Sample, der indvilliger i at agere fiktiv morder i Stine Maries værkkreds, hvori der udspiller sig en rolleleg mellem de to. Kirk myrder lystigt en uanfægtet Stine Marie i videoen Do you have time to kill me today? der slutter med at Kirk dukker smilende frem bag Stine Marie og jovialt fortæller om baggrunden for værket.

Men samtidig beskriver en damebladsnovelle, der udkommer i juni, hvordan Kirk skifter personlighed efter de har indledt arbejdet eller legen. Universet er dragende og udførelsen er ret suveræn i sin egen selvopfyldende egocentrisme.

Home Sweet Home
Også Jane Jin Kaisen, der har besøgt den ‘danske’ enklave Solvang i Californien, kredser om roller og identitet. Jane undersøger med sin omfattende videoinstallation emner som danskhed, fremmedhed, racisme og folklorisme.

Det som fremtræder som en dokumentarisk undersøgelse, får et personligt lag, da det italesættes at danske Jane Jin er adopteret fra Korea, og derfor ikke vil kunne vælges til ‘Danish Days Maid’ ved den årlige kåring i Solvang. Men da Jane Jin hverken vrænger eller peger fingre af sine medvirkende, lykkes det at skabe et intimt blik ind i denne forældede og grotesk idylliserede – og i virkeligheden samplede – version af danskhed.

Sex og humor
Erotiske antydninger og grinagtige groteske handlinger er en god opskrift. Det ser man bl.a. i Helena Hei-Sook Parks værker, der kredser om funktioner og remedier i køkkenregionen. Helena bruger video, mixed media og performance og kaster sig ud i både kække og frække udfoldelser, der får beskueren til at frydes.

“Tror du ikke Messias havde købt et par sko hvis han levede i dette kvarter?”

Sådan spørger den marxistiske Nørrebro-frisør, en asketisk, revolutionær og barfodet munk i Masar Sohails video Monk Pedro de Zaldivia Shoots the Bandit Maragato, og fortsætter: “Never trust a freedomfighter that shows up with no arms” (stol aldrig på en frihedskæmper, der møder op ubevæbnet).

Sohails video tager udgangspunkt i et maleri af mesteren Goya, der skildrer en begivenhed, hvor en asketisk, såkaldt Barfods-munk, griber til handling. Sohail flytter med god effekt handlingen frem til nutidige omgivelser – og ikke mindst sprogbrug.

Beskueren som skaber
Jacob Jessen arbejder med interaktionen med beskueren. Ens fysiske tilstedeværelse er det som aktiverer værket, der bliver en aflejring af alle beskueres samlede tilstedeværelse. Det er en tilbagevendende idé i kunsten Jessen her tager op. Og hans er måske ikke den mest elegante version. Jessens værk har dog en brutal tilstedeværelse i rummet, der giver en glinsende, fedtet fornemmelse.

Minimalt udsagn
“Is it possible for me to do Nothing as my Contribution to this Exhibition?” (Er det muligt for mig at gøre ingenting som bidrag til denne udstilling?).
Sådan spørger Mia Møller Andersen, hvis værker knytter an til minimalistiske sproglige undersøgelser. Muligheden ved denne form er at både udsagnet og tomheden omkring skærpes. Risikoen er at det bliver for banalt eller udvandet. Mia Møller Andersen stræber efter den balance og har heldigvis tid til at perfektionere den. Det kan blive rigtig spændende.

Knivskarp æstetik og videnskabeligt laboratorium
Silas Emmery foretager i sine fotografier en æstetisk udforskning af lysets og tidens kvaliteter. Billederne er fascinerende og smukke. Silas indskriver sig i en række af nutidige danske kunstnere, der arbejder med fotografi og æstetik udfra en teknisk videnskabelig nysgerrighed. En række, der bl.a. tæller Mads Gamdrup og Olafur Eliasson. Dermed skiller han sig ud fra de mere konceptuelle værker og demonstrerer et dybere lag end de fleste kan diske op med.

Dette gælder til dels også Lasse Ernlund Lorentzen, der blander æstetik med en reel teknisk løsning på et transportaspekt ved klimaproblematikken. Dermed sætter han sit værk udover en kunstneriske sfære og fremtræder som en moderne videreførelse af Leonardo da Vinci – nu mangler han bare patentet.