Forår uden knopper

Forårsudstillingen har professionaliseret sig langt væk fra sin rolle som kunstbegivenhed for vækstlaget.

Peter Boel: Je mehr wir zusammen sind #18, 2007. Fotografi. (beskåret)

Forårsudstillingen har professionaliseret sig langt væk fra sin rolle som kunstbegivenhed for vækstlaget.

Om foråret springer knopperne ud. Forårsudstillingen er netop dette for en uprøvet kunstner: Muligheden for at springe ud.

852 håbefulde kunstnerspirer har derfor indsendt deres værker til bedømmelse, men den højtprofilerede, internationale jury fandt kun 84 værker værdige til årets Forårsudstilling i Kunsthal Charlottenborgs hvide haller. Man har med andre ord renset ud nedefra og forsøgt at opgradere det endelige output ved at sortere hårdere end tidligere og ovenikøbet tematiseret udstillingen som en rumligt orienteret præsentation af ny kunst. I år bliver det godt!

Farvel til mangfoldigheden

Når man ser udstillingen, er der flere ting, der springer i øjnene: Der er ét maleri, nogle få netbaserede værker, en god håndfuld fotoværker og så en hel del væg-værker i flere kreativt udtænkte formater.

Stefan Törner: Center of Attention, 2008. Foto: Stefan Törner
Stefan Törner: Center of Attention, 2008. Foto: Stefan Törner
Stefan Törner: Center of Attention, 2008. Foto: Stefan Törner
Stefan Törner: Center of Attention, 2008. Foto: Stefan Törner

Mest markant er dog de mange installatoriske værker, hvoraf en hel del er videoværker men også traditionelle, mere skulpturelle indslag, samt en enkelt lydinstallation, der også er ét af de få interaktive værker på udstillingen. Der er såmænd også blevet plads til et enkelt performance-værk. Fokus har været på stærke værker med skarpe idéer, professionel udførelse og altså en udtalt dialog med rummet.

Den professionalitet er dog ikke udtrykt i udstillingen som et hele: Nogle falder ved siden af og ser ufrivilligt svage ud, imens en lille gruppe løfter opgaven markant. Der er så at sige meget få, der har kunnet ramme det niveau, som juryen og fonden bag Forårsudstillingen hårdnakket synes at have tilstræbt, og mangfoldigheden er forladt til fordel for – ja, de få.

Forudsigeligheden lever
Hollandske Kristina Kersas værk, der meget forudsigeligt modtog Jury-prisen, er et af de meget få værker, der altså både kvalitativt og formmæssigt eksemplificerer den skærpede profil.

Kristina Kersa: I sing as the bird sings, 2008. Videostill.
Kristina Kersa: I sing as the bird sings, 2008. Videostill.
Kristina Kersa: I sing as the bird sings, 2008. Installationsview.
Kristina Kersa: I sing as the bird sings, 2008. Installationsview.

Værket, I Sing as the Bird Sings, er en omfattende tre-skærms videoinstallation, der har fået tilegnet et helt rum, hvor man vandrer rundt i en diskret lydkulisse af fuglefløjt og betragter tre rygvendte personer, der foretager sig noget højst mærkværdigt. De er en del af den årlige konkurrence i ‘vinkensport’ – en flamsk nationalsport, hvor det gælder om at tælle flest finke-fløjt på en time. Således vandrer man fremmedgjort rundt blandt menneskestore projektioner og forundres.

Mattias Härenstam: The Diary of the Unknown Consumer, 2008. Installationsview. Foto: Hallvard Haugerud
Mattias Härenstam: The Diary of the Unknown Consumer, 2008. Installationsview. Foto: Hallvard Haugerud
Lad de erfarne komme til!
Den ligeså gennemførte videoinstallation The Diary of the Unknown Consumer af svenske Mattias Härenstam opfylder også de professionelle og rumlige kriterier:

En gang med udskårede, ærke-nordiske træpaneler fører publikum ind i et mørkt kammer, hvor mørket omslutter beskueren (‘den ukendte forbruger’) og i videoprojektionen tumler man rundt med hænderne foran sig i surrelle landskaber fyldt med forgængligheds-symbolik, og enhver famlende berøring forvandler fast til opløst.

Her er der i begge tilfælde tale om værker af kunstnere med en stor kunsterfaring og en allerede udfoldet karriere (Härenstam tog afgang fra kunstakademiet i Bergen i 1996 og Kersas værk har siden 2008 turneret rundt på store dele af den internationale kunstscene). Og de er langt fra de eneste, der tegner denne tendens på årets Forårsudstilling.

Konceptuel kant og poetisk styrke

Men udstillingen viser også en række mere lavt mælende værker. Og selvom de ikke nødvendigvis er store installationer, så er det reelt disse mindre men skarpe eksperimenter, der sætter sig.

Emile Sadria: Moving Culture, 2010.
Emile Sadria: Moving Culture, 2010.
Meriç Algün Ringborg: Our home weighs 1.223.990 grams, 2010.
Meriç Algün Ringborg: Our home weighs 1.223.990 grams, 2010.

Det gælder blandt andet det konceptuelle greb i Meriç Algün Ringborgs vejning af sit hjem med alt hvad dertil hører, Stine Gro Petersens helt igennem ‘forstummede film’, Emile Sadrias kommentar til kulturel mobilitet, Janus Høms udfordring af kunstscenens ophøjede seriøsitet og Emma Bernhardssons formeksperiment og no-bullshit-skulptur, An Absolute Truth.

Carrie Schneider: Uden titel (Tub) fra serien: Derelict Self, 2007 (Monique Meloche Gallery, Chicago og Gallery Kalhama & Piippo Contemporary, Helsinki)
Carrie Schneider: Uden titel (Tub) fra serien: Derelict Self, 2007 (Monique Meloche Gallery, Chicago og Gallery Kalhama & Piippo Contemporary, Helsinki)
Sidst rammer fotoserierne af både Peter Boel og Carrie Schneider dybt i deres poetiske fordrejninger af henholdsvis politiets kammerateri og selvets opløsning i parforholdet.

Fare for overgødning!
Og endnu engang er der tale om kunstblomster, der har passeret knopskydningen. Der er for langt de fleste tale om en kunstkarriere, der allerede er sat på skinner.

Var det disse udfoldede kunstnere Forårsudstillingen skulle danne platform for? Og har man som amatør nogen som helst chance, når man bedømmes og – hvis man er heldig – udstilles side om side med en erfaren kunstner? Hvad er Forårsudstillingen egentlig?

Forårsudstilling uden legitimitet
Forårsudstillingen burde se sig selv i spejlinstallationen og tænke lidt over sin legitimitet. Istedet for at være et fuldt udfoldet blomsterbed, burde Forårsudstillingen være væksthuset hvor nye talenter kunne spire med stor bevågenhed og et skud kunstgødning, fordi de personificerer termen ‘talent’ og endnu ikke bærer mærkatet ‘kunstner’.

Det er dén berettigelse Forårsudstillingen har som ‘kunstgødning’, institution og censureret udstilling (som for eksempel Liljevalchs Vårsalong i Stockholm). Alt andet er forbi målet, mellem stolene og helt igennem misforstået. Og det kan altså ikke undskyldes ved at stifte en ny Jury-pris lavet af Jeppe Hein, som man så netop giver til det mest selvskrevne. Det er jury-praksis uden mod. Forårsudstilling uden funktion.


Fakta

Udstilling

Forårsudstillingen 2010

13 mar 2010 9 maj 2010

Dorthe Alstrup, Theis Capion Andersen, Julie Bartholdy, Vivian Berg, Emma Bernhardsson, Karen Bjelke, Peter Boel, Paul Devens, Søren Ebdrup, Jens Frederiksen, Klara Lilja Jensen, Christine Overvad Hansen, Anna Skov Hassing, Mattias Härenstam, Janus Høm, Katrine Høyberg, Christoffer Jørgensen, Kristina Kersa, Ragnhild Jordtveit Kristiansen, Marianne Krumbach, Nanna Lysholt-Hansen, Frauke Materlik, Louisa Menia, Rasmus Høj Mygind & Emilie Bergrem, Camilla Newhagen, Mette Norrie, Dorte Persson, Stine Gro Petersen, Eske Rex, Meriç Algün Ringborg, Emile Sadria, Michelle Sank, Anna Schepper, Carrie Schneider, Petrucha Sehested, Tina Sejbjerg, Sören Siebel, Marie Thams, Nikolas Theilgaard, Barbara Amalie Skovmand Thomsen, Line Toftsø, Stefan Törner, Sif Itona Westerberg, Henrique Hinnerfeldt, Gitte Grønkjær Jørgensen, Qohtaiwoo, Dina Öhler, Jacob Østergaard

Kunsthal Charlottenborg Se kort og tider

Fakta

Jury for Forårsudstillingen 2010 + 24/7:
Claude Closky (FR), formand for juryen, kunstner og kurator
Cecilia Gelin (SE), kunsthistoriker og forsker
Johan Holten (DK), kunsthistoriker og kurator
Børre Sæthre (NO), kunstner
Salla Tykkä (FI), kunstner

Juryens Statement:
Der findes ikke noget sværere end at træffe valg. Kunstjuryer og -saloner vidner om en lang historie af små succeser og store fejltagelser. Forberedelsen af den nye Forårsudstilling +24/7 på Kunsthal Charlottenborg var jurymedlemmernes første lejlighed til at mødes.

Vi lader alle til at komme fra forskellige baggrunde.

Vi blev enige om, at vi ikke ville lægge os fast på nogen strategi.

Vi talte aldrig stemmer; vi diskuterede altid værkerne.

For hver kunstner betragtede vi samlet alle vedkommendes indsendte værker.

Valgene af medie i de indsendte værker spændte vidt: maleri, fotografi, video, skulptur, tegning, performance, installation, lidt internet… Men inden for deres medier forblev de relativt konventionelle: Der var ingen bjergbestigningsekspeditioner, ingen madopskrifter, ingen højrisikoobligationer, ingen manifester. Vi kunne ikke undgå at bemærke en hel del spejle og cirkler. Vi udvalgte et lille antal værker, så deres præsentation ville generere forståelige forhold mellem dem selv og deres omgivelser. Da denne proces var færdig, bemærkede vi med glæde udvalgets tydeligt heterogene karakter.
Forhåbentlig er fremtidige Courbeter og Duchamper til stede – eller ej – i udstillingen.
Claude Closky, formand for juryen

Fremover skal der være flere internationale udstillere og juryen skal bestå af skiftende kunstnere og kuratorer med skandinavisk og international baggrund.

Disse ti kunstnere var nominerede til Jury-prisen:

Theis Capion Andersen

Peter Boel
Jens Frederiksen
Kristina Kersa
Rasmus Høj Mygind & Emilie Bergrem
Stine Gro Petersen
Meriç Algün Ringborg
Emile Sadria
Stefan Törner
Qohtaiwoo

Optagelsesproceduren til Forårsudstillingen foregår nu online, og omfatter alt fra indsendelse af ansøgning og værker til værkernes bedømmelse samt udgivelse af kataloget.
Kataloget findes på www.foraardsudstilling.dk

24/7 Forårsudstillingen præsenter sammen med DR K en ny web-platform for netbaseret kunst. Navnet er 24/7. DR K har også indstiftet en Publikumspris, som tildeles en kunstner efter afstemning blandt udstillingens publikum via nettet.