Forestillingen om storbyen

Titlen ”Metropolis” leder uvilkårligt tankerne i retning af Fritz Langs fremtidsvision fra 1927 eller på Supermans hjemby – i begge tilfælde er ”metropolis” mere ideen eller forestillingen om en by end noget konkret sted.

Og det er også det indtryk, man får som beskuer til de valgte detaljer og synsvinkler: Selvom man kan genkende motiverne, så er det byrummet med dets elementer, der er interessant – ikke om det er New York, Berlin eller Aarhus.  

Fotografiet som inspiration
Udstillingen indledes med en mindre samling af Elgaards egne fotografier, som er inspirationskilden til de fleste af hans malerier. Detaljer eller dele af motivet bearbejdes så på det store lærred hjemme – nogle gange mange år efter. Det er en god måde at vise arbejdsprocessen på uden for mange ord, og efter turen rundt i malerierne, vender man tilbage, nysgerrig efter at se ”originalerne” endnu engang. I flere tilfælde for at opdage, at fotografiet netop kun var inspiration og at oliemaleriet ikke gengiver et eksisterende by-landskab. Det gælder for eksempel Bro i spejling (New York).

I storbyen er alt spejlbilleder
Spejlinger er et væsentligt motiv hos Elgaard – i vandpytter, i bardiske og udendørs i de store glasfacader. Frihedsstøtten (København) spejler sig i flere dimensioner, både i de nærliggende kontorbygninger og i det vindue, som beskueren står bag. Og Rigsdagen fra Berlin spejler sig i Spejling. Berlin i sig selv, idet siderne på den indvendige glaskegle som et kalejdoskop forskubber spejlingen af omgivelserne et par grader for hver ny flade. Det er store formater, og der er mange detaljer, så man drages uvilkårligt mod billederne i en nysgerrighed efter at sammenligne den ”rigtige form” og dens forvrængede gengivelse.

Den fortolkede virkelighed
Elgaard maler naturalistisk, detaljeret  og på afstand meget foto-nært. Men tæt på opdager man, at det tydeligvis er en fortolkning og bearbejdning af motivet. De rene ublandede farveflader har skarpt definerede grænser, og der er ikke så mange farvenuancer. Desuden kan man også sammenligne med fotografiet og opdage, at det ikke er en minutiøs gengivelse.

Fordi Elgaard ikke lægger skjul på, at han fortolker, bliver man som beskuer opmuntret til at reflektere over, hvordan man selv bearbejder det, man ser. Ser vi kun spejlingerne af virkeligheden – eller filtrerer vi ubevidst de forvrængede udgaver bort?

SE FLERE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN HER

De tunge broer bliver lette kompositioner
En anden side af Metropolis er de store tunge broer, som majestætiske og urokkelige står i vores byer og forbinder indbyggerne. Synsvinklerne hos Elgaard er oftest lidt uventede udsnit eller deciderede close-ups, som viser de gamle rød-orange jernbroer som meget smukke kompositioner af linjer, former og farver.

De små skikkelser, som er afbildet indimellem, fx i Golden Gate Bridge har samme farve som broen, og afslører at mennesket blot er til stede som en form på lige fod med broens former.

 
Spejlinger i 3D – inddragelse af beskueren
I Golden Gate Bridge (San Francisco) skabes reliefvirkning ved at lægge tre lærreder ovenpå hinanden, og samtidigt skabes yderligere et rum mellem lærred og beskuer, fordi de røde og orange farver er så klare og kraftige op mod den blå himmel, at broen nærmest flimrer for øjnene af en, som på en rigtig varm sommerdag.

Der finder altså en form for forvrængning sted – på magisk vis – uden for billedet, med inddragelse af beskueren. Det skal simpelthen opleves. Ellers er broerne stabile og urokkelige. Kun i Bro i spejling vakler den tunge bro tilsyneladende i spejlingen i glashuset.

Jeg anbefaler absolut et besøg og sæt endelig god tid af. Det er en meget spændende udstilling, med mange gode billeder.