Goodiepal: “Jeg er meget optaget af frirum”

Kunsten.nu har mødt Goodiepal i anledning af udstillingen Unboxing the Goodiepal Collection på Statens Museum for Kunst til en samtale om idéerne bag multikunstnerens rebelske, anti-konforme praksis, som starter med computermusikken, men er så meget andet.

Den dansk-færøske multimediekunstner Goodiepal (f. 1974), hvis borgerlige navn lyder Parl Kristian Bjørn Vester, delte sin opvækst mellem Færøerne og Danmark, da hans far er færøsk, mens moren er dansk. Da han var i tyverne flyttede han tilbage til Færøerne, og på de nordatlantiske øer går man meget op i at definere ham som en færøsk kunstner, hvilket betyder, at også udlandet opfatter ham som færing. Det betyder mindre for ham selv, hvorvidt han er færing eller dansker. Goodiepal er nemlig helt sin egen.

Hør podcast: LYDKUNST #11: Goodiepal – et udvidet værk.

Han har altid været med på noderne i bogstaveligste forstand, da han især er computerkompositionsmusikkens mand. Statens Museum for Kunst (SMK) har siden 2012 huset hans lydmaskiner, bøger, plader, kassettebånd, computerspil og andet fra den fagre teknologiske verden. Nu har han pakket det hele ud på udstillingen Unboxing the Goodiepal Collection med en henvisning til de mange selfie-videoer, der florerer på nettet, hvor unge mennesker pakker deres nye gear ud for åbent kamera.

Goodiepal er altså oprindelig musiker, men han er så meget andet, og udstillingen er det rene Wunderkammer eller ét stort arkiv med ting og sager, som han har været i berøring med i løbet af de seneste årtier. Han har fyldt seks sale på SMK med sine eksperimenterende klenodier og sansemaskiner, samplede eller selvskabte, og udstillingen udgør et herligt løssluppent eksperimentarium for lyd, digtekunst og billeddannelse. Her kan nørder og kunstfolk opleve på mange sanseplaner

Det knopskyder uendeligt, med fascinerende lydmaskiner, som verden aldrig har set, eksempelvis et bur med syngende mekaniske fugle, en mekanisk klokke, underlægningsmusik med snorkelyde, lange papyrusruller med håndskrevne digte og partiturer foruden en computer, som kan lave simple udregninger ved hjælp af salt og vand, der cirkulerer i en sublimt smuk, svungen glasstruktur, pustet af en transsylvansk glaspuster.

Noget af det, som springer i øjnene på udstillingen, er din antiautoritære approach. At du tænker systemer forfra og går imod de kendte praksisformer inden for musik og kunst. Hvordan er dette opstået?

”Det har stået på, lige siden jeg var dreng. Men faktisk aldrig som en bevidst opposition til det etablerede. Det startede med, at jeg hverken kunne komme ind på Kunstakademiet eller på Konservatoriet, og jeg blev også smidt ud af min Rudolf Steiner Skole omkring 7. klasse, så jeg måtte gå nye veje. Det handlede om mit engagement i computeren, der dengang var et socialt samlingspunkt, da meget få havde en computer i begyndelsen. Jeg var omkring seks-syv år, da jeg opdagede dens magi.”

Hvad sporede dig i sin tid ind på den elektroniske musik?

”Det var der, der var fest og farver og gang i den, og da jeg ikke havde lært at spille på et instrument, og computeren var mit primære værktøj, måtte jeg gå den vej. Jeg blev en del af en digital subkultur, der opstod i 1980’erne – og som lidt senere udviklede sig til technomusik. Technomusikken er programmeret musik, dvs. klangbaseret keyboardmusik, der kan lyde sådan her.” Goodiepal laver nogle snerrende klanglyde.

”Det var det miljø, som jeg følte mig hjemme i. Og senere opdagede jeg, hvad denne musik kunne: Det var dansemusik, musik som man kunne spille midt om natten, seksuel musik og i det hele taget musik for ungdommen. ”

“Der opstod technoraves med drømmeagtig musik og chill-out-rooms. Der var mange stoffer – især ecstasy – men det har aldrig interesseret mig. Det har derimod det, at det var et frirum. Alle kulturer har et frirum, der opstår i det øjeblik, forældrene ikke kigger med. Måske mytologiserer jeg disse første træf for meget, men sådan føler jeg det. Det svarede til dengang computeren vandt frem, og spillereglerne endnu ikke var fastsat, fordi ingen rigtig vidste, hvad den kunne bruges til. I dag er computeren fuldstændig instrumentaliseret og bruges til at betale regninger med, så nu repræsenterer den det modsatte af et frirum. Jeg er meget optaget af frirum. Jeg håber også, at udstillingen inspirerer og kommer til at fungere som en slags frirum for publikum. Den viser også en række alternativer til den kultur, som vi kender i dag.”

Du arbejder på tværs af kunstarterne og inddrager skulptur, lyd, billede og mere end det. Ud af dette skaber du noget helt tredje, fjerde eller femte. Hvad er det, der nærer dig og giver dig idéerne til disse eksperimenter?

”Jeg spiller musik, jeg nedskriver musik, er med i nogle orkestre og jeg har en kunstsamling. Mit arbejde opstår af alt dette. Jeg har aldrig lavet et decideret visuelt værk, snarere nogle grafiske notationer, som – hvis de bliver opført – vil ende som et performativt værk, mens mine mekaniske fugle er, hvad jeg vil kalde redskaber til at frembringe musik. Men de er ikke deciderede værker, lige så lidt som en fløjte er et værk. I det hele taget må man skelne mellem et brugsobjekt som for eksempel en bil, som leverer den funktionalitet, du forventer af den, og et kunstværk, der ikke er til nogen direkte nytte.”

Nogle husker måske Goodiepal fra ”nyhedsprogrammet” Den 11. time, hvor tv-værten Mikael Bertelsen måbende fulgte hans demonstration af sine selvbyggede mekaniske fugle med fløjtelyde, gevind og snoretræk? De små kunstige fugle sang i studiet, og lyd og billede gik op i en højere, magisk enhed. Efterfølgende satte han et vidtforgrenet og dramatisk planetspil op med et ”astralt scenarie”, som blev ledsaget af hans forunderlige gutturale lyde og klokkeklang. Heldigvis kan det genses på Youtube, hvor man også kan høre Goodiepals startmelodi til det kontroversielle program, der blev nedlagt i 2008.

Den nye udstilling kan ikke ses ordentligt på et almindeligt museumsbesøgs længde. Det kræver talrige besøg. På gulvene i de seks sale er der lagt et loddent, gyldenbrunt væg-til-væg-tæppe, som i sin tid blev produceret til museets Guldalderudstilling. Hermed inviteres publikum til også at indtage udstillingen liggende eller siddende.

Du har givet din samling til SMK?

”Ikke den hele, for det ønsker hverken museet eller jeg selv. Det startede med, at SMK købte en af mine kabinecykler, som har været udstillet permanent siden 2012. Jeg ejer dog stadig noget af den.”

Goodiepal har cyklet det meste af verden rundt i forskellige kabinecykler. På sine mange udlandsrejser – ofte netop gennemført i kabinecykel – har den verdensberømte kunstner konstant fået udvidet sit netværk i andre kulturer og verdensdele.
I USA cyklede han fra universitet til universitet, hvor han forelæste om elektronmusik, så dette transportmiddel spiller en ikonisk rolle i hans oeuvre.

Læs også: Goodipal-værk optaget på SMK

”Jeg deponerede efterfølgende hele min samling herinde. Det har de været glade for, men undertiden også det modsatte – især nogle af vagterne som har været meget irriterede over min ‘intervention’. Jeg er nemlig kommet på museet næsten hver dag, når jeg har været i Danmark, og har stillet mig op for at besvare spørgsmål fra publikum. Det har været en form for besættelse af SMK,” smiler Goodiepal, der mener, at skal man erobre frirum, så må man også give noget tilbage til omgivelserne, og at hans samling er processuel, foreløbig og skal skiftes fortløbende ud.