GRØNNINGEN 2012
Danmarks største kunstnersammenslutning udstiller i disse dage i Kulturkajen Docken.
Danmarks største kunstnersammenslutning udstiller i disse dage i Kulturkajen Docken.
Da GRØNNINGEN den 14. april 2012 slog dørene op til kunstnersammenslutningens udstilling i Kulturkajen Docken, var det samtidig en åbning af Danmarks største gruppeudstilling med værker af 46 kunstnere.
GRØNNINGEN har i år inviteret seks gæstekunstnere, de to internationalt, anerkendte kunstnere Frank Nitsche og Arturo Herrera og de fire fremtrædende, yngre kunstnere Anders Brinch, Kristofer Hultenberg, Emil Westman Hertz og Marie Søndergaard Lolk.
Det er anden gang, at GRØNNINGEN udstiller i Kulturkajen Dockens 2000 m2 store og rå lokale i Nordhavn. Kunstnersammenslutningens første udstilling i Docken for halvandet år siden blev besøgt af 9.000 gæster, og derfor er valget igen faldet på det gamle saltlager, der egner sig godt til de mange udstillede malerier, skulpturer, installationer, fotografier og videokunst.
Fakta
Udstilling
GRØNNINGEN 2012
14 apr 2012 6 maj 2012
Marie Søndergård Lolk, Emil Westman Hertz, Kristofer Hultenberg, Anders Brinch, Frank Nitsche, Arturo Herrera, Øivind Nygård, Viera Collaro, Trine Søndergaard, Stig Brøgger, Steffen Jørgensen, Seppo Mattinen, Ruth Campau, Ronald Burns, Poul Isbak, Poul Agger, Peter Bonnén, Ole Sporring, Nicolai Howalt, Morten Buch, Michael Mørch, Merete Barker, Malene Landgreen, Mads Gamdrup, Loui Michael, Lone Høyer Hansen, Lise Malinovsky, Leonard Forslund, Jørgen Haugen Sørensen, Jette Thyssen, Jens Birkemose, Ib Monrad Hansen, Hjördis Haack, Henning Damgaard-Sørensen, Hans Pauli Olsen, Gerald Steffe, Frithioff Johansen, Frans Kannik, Eva Steen Christensen, Eva Koch, Erik Werner, Bjørn Poulsen, Astrid Kruse Jensen, Arne Haugen Sørensen, Anita Jørgensen, Anette Harboe Flensburg
Docken Se kort og tider
Fakta
Kunstnersammenslutningen GRØNNINGEN blev stiftet i 1915 og er med sine over 50 medlemmer landets største. Årets udstilling er den 96. i rækken, og de tidligere årlige udstillinger har haft status af københavnerbegivenheder med mange tusinde besøgende på kun tre udstillingsuger.