Stig Brøgger
Gennem fem årtier har Stig Brøgger arbejdet med skulptur, maleri, installation og fotografi, som led i en inkluderende kunstnerisk undersøgelse af den rolle billedet og det billedlige spiller for vores erfaring af omverdenen.
Billedkunstens og erkendelsens forankring i både den sociale og den naturlige verden har fra begyndelsen været et omdrejningspunkt for Stig Brøgger, som tog aktiv del i de nye internationale strømninger i 1960’erne og 1970’erne, især popkunst, minimalisme, konceptkunst og land-art.
Stig Brøggers nye fotografier er fokuseret på landskaber, legetøjsfigurer, bygninger, neonskilte, julepynt, malerier, blomster, egne tidligere værker, film og tegnefilm, rejse-fotografier, billeder fra nettet og mange andre motiver fra det personlige til det almene, og fra Barnett Newman til Søren Spætte.