Hans E Madsen: “Folk fascineres, tiltrækkes og samles om lys”

Lyskunstner Hans E. Madsen kunstneriske virke har i mange år manifesteret sig i en række markante værker i det offentlige rum, der alle bruger lyset som medium. Næsten alle er de stedspecifikke og inviterer ofte publikum til interaktion. Vi har talt med kunstneren, der netop nu er aktuel på Bornholms Kunstmuseum med udstillingen Volume.

Kan du fortælle lidt om din udstilling Volume på Bornholms Kunstmuseum?

Jeg blev inviteret af Lars Kærulf Møller, museets tidligere direktør, til at lave en soloudstilling med fokus på lys. Udstillingen består i alt af ti værker, og er sammensat af et par ældre værker og værker som er genskabt og tilpasset lejligheden – og desuden værker jeg har skabt specifikt til udstillingen på museet.

Hensigten er at vise bredden af mit lys-kunstneriske virke. Der er helt nye værker som peger fremad mod noget nyt i min praksis, hvor det er bevægelse i lyset, jeg arbejder med. Jeg har de sidste par år arbejdet sammen med en programmør, og derfor er flere muligheder dukket op. Jeg har også arbejdet en del med indirekte lys, men det er typisk i forbindelse med de værker, jeg har lavet til det offentlige rum eller udendørs.

På denne udstilling vil publikum opleve mine værker i deres rå, ekspressive og meget ærlige udgave, hvor kabler, lyskilder, de tekniske dele og konstruktioner er synlige for beskueren – noget der er meget karakteristisk for min måde at præsentere værker på. Jeg skjuler ikke noget.

Hvis du kort skulle karakterisere din kunstneriske praksis, hvad vil du så lægge vægt på?

Jeg bruger helt tilgængelige materialer til at bygge mine værker med, ofte fra byggemarkeder. Jeg har arbejdet meget i forskellige offentlige rum, hvor værkerne altid forholder sig specifikt til det pågældende sted.

Hvad er dine inspirationskilder, og hvordan manifesterer det sig i værkerne?

Jeg er fascineret af lys og af de uendelige muligheder, der ligger i arbejdet med lyset. Jeg har en konstant tankerække af ideer til, hvad lys kan. Eksempelvis kan et objekt, som f.eks. parabolantenner, jeg ser monteret på altaner, kaste en ide fra sig som udmønter sig i et lys-værk. Eller jeg leder efter en eller anden form, til at sprede lys med, og finder tilfældigt en parabolantenne til formålet. Så inspirationen og ideer går begge veje, som en slags udveksling. Værkerne opstår ofte ud af eksperimenter og tager form ud fra, hvad jeg oplever, og selvfølgelig ofte med udgangspunkt i, hvad den konkrete udsmykningsopgave går ud på, og hvor stort et budget, jeg har til at materialisere værket for.

Lysskulpturer i det offentlige rum har efterhånden vundet stort indpas (så meget, at man efterhånden har hele festivaler dedikeret til genren), men hvad er det kunst, der arbejder med lys, kan?

Lys er en levende ting. Både det elektriske og det, som kommer fra den solen, langt derude fra rummet. Der er en afgørende forskel fra de døde materialer i kunstværker, vi ofte oplever i det offentlige rum. Lys siger “se her” – og bærer en kultur med sig, som har oprindelse i teater, party, gøgl, film, rockmusik m.m. Folk fascineres, tiltrækkes og samles om lys.

Hvad ser du som kunstens rolle i samfundet og hvordan orienterer du dig i forhold til dette med din praksis?

Overordnet skal kunsten stille spørgsmåltegn til sig selv og til det omkringliggende samfund – og kunsten skal altid udfordre sig selv.

Hvor bevæger din kunst sig hen, og er der noget, der særligt interesserer dig netop nu?

Jeg vil gerne bruge mere tid på at undersøge og arbejde med bevægelse i lys, en slags levende maleri kan man sige, hvor bevægelse i farvekombinationer bevæger sig i det uendelige.