Hvad har Martin Bigum og fynbomaleren Peter Hansen til fælles?
Faaborg Museum byder netop nu på et møde på tværs i tiden mellem to malere, idet museet har inviteret Martin Bigum (f. 1966) til at gå i dialog med Peter Hansen (1868-1927), der var en af de helt centrale skikkelser i kunstnergruppen Fynboerne. Det sker i anledning af 150-året for Peter Hansens fødsel. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen Det maleriske nu, som kan opleves til og med den 21. oktober 2018.
Faaborg Museum byder netop nu på et møde på tværs i tiden mellem to malere, idet museet har inviteret Martin Bigum (f. 1966) til at gå i dialog med Peter Hansen (1868-1927), der var en af de helt centrale skikkelser i kunstnergruppen Fynboerne. Det sker i anledning af 150-året for Peter Hansens fødsel. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen Det maleriske nu, som kan opleves til og med den 21. oktober 2018.
Faaborg Museum byder på et møde på tværs af tiden mellem to malere, idet museet har inviteret Martin Bigum (f. 1966) til at gå i dialog med Peter Hansen (1868-1927), der var en af de helt centrale skikkelser i kunstnergruppen Fynboerne. Det sker i anledning af 150-året for Peter Hansens fødsel. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen Det maleriske nu, som kan opleves til og med den 21. oktober 2018.
Udstillingen kan opleves i museets såkaldte køjer i Faaborg Museums spektakulære og fredede del fra 1915. Her præsenteres værker af de to kunstnere side om side, og det er første gang, sådan en malerisk dialog med samtidskunst vises i denne del af museet.
Nu kunne man måske sige, at det er en lidt overraskende konstellation, for hvad har Martin Bigum til fælles med Peter Hansen?
Om det siger Bigum selv:
“Måske vi skulle spørge, hvor jeg adskiller mig fra andre malere fra min generation? Jeg er figurativ, men jeg er også “tegneserieagtig”. Det er Peter Hansen også. Prøv at stige op i en luftballon og se stilistisk på de mange kunstnere fra de år, han regerede; der er SÅ mange af dem, der dybest set er det, vi nu kalder “tegneserieagtige”. Det gjorde man ikke dengang. Da var det et nybrud.
Og så er jeg – modsat mange af mine kolleger – meget interesseret i de erfaringer, man kan gøre sig af kunsthistorien og fortidens kunstnere; holde dem op mod lyset og lade deres prismer af erfaringer skinne ind på ens egne ditto – i den samtid jeg nu er en del af – via værker, tekster, dagbøger etc. Med i den nysgerrighed ligger at få en ordentlig én på opleveren fra tid til anden, fordi jeg jo så støder på mange gode værker i min støven rundt i kunsthistorien. Og på nogle indsigter i forhold til kunstverdens reaktionsmønstre via optegnelser m.m.
Med andre ord: Peter Hansen er, selvom han døde for længe siden, levende materiale for mig. Han blev givet et museum, som også var et guldbur. Men jeg SER de værker, han rækker ud til mig, derinde fra.”
Kilde: Faaborg Museum
